Uddannelse til demokrati

»Education is the most powerful weapon which you can use to change the world«.

Citatet fra Nelson Mandela er stærkt og forpligtende, for det betyder, at vi skaber fremtiden gennem den undervisning, vi forestår. Det er lærere heldigvis meget bevidste om – og der er grund til at skærpe opmærksomheden på det.

Skolens dannelsesopgave var på dagsordenen på Ryslinge Højskole i en uge denne sommer. Superengagerede lærere, lærerstuderende, undervisere på læreruddannelsen, pædagogiske forskere, højskolelærere med flere var samlet, og i en debat om demokratisk dannelse fortalte lektor ved Aarhus Universitet Jonas Lieberkind om en undersøgelse, som viste, at danske unge er politisk passive. Det er stærkt forbavsende, når vi ved, at danske unge scorer højt i Pisa på viden om demokrati.

Politisk passivitet er mere end at afstå fra at være politisk organiseret. Det betyder, at de unge ikke har noget politisk projekt. Ingen overvejelser om deres egen skoles indretning eller blot en forestilling om, at ting kunne være anderledes. Det fremgår af undersøgelsen, at de unge i stedet går meget op i deres uddannelse og i at holde sig i form. De tilstræber høj grad af selvdisciplin og resultater, og de sætter pris på at være beskyttet mod den politiske virkelighed uden for skolen.

Helle Gudmandsen, leder af Ungdomsbyen, fortalte om sit arbejde i Sydafrika med at ændre landets skolelov kort efter apartheids ophævelse, så skolen ikke længere opretholdt raceadskillelsen. Tidligere skulle sorte sydafrikanere kun lære fundamentale ting som at læse, skrive og regne, mens hvide forventedes at lære mere i skolen. Men uanset om man var sort eller hvid, var »obedience to the state« et væsentligt mål med uddannelse under apartheid.

Hvis vi ikke har tid og rum til at udfordre vores elever i skolen i Danmark, så de overvejer, at skolen og verden kunne se anderledes ud, så de engagerer sig i politiske projekter og er kritiske i forhold til vores fælles fremtid, så er vi ikke langt fra »obedience to the state«.

Det er et politisk valg, om man synes, det er godt eller ej, men lærere er nødt til at tage det alvorligt – og jeg blev meget glad, da jeg hørte lærer Mette Frederiksens tale om skolens dannende opgave via fagene: Eleverne skal blive unikke mennesker og ikke kun læse hurtigt, de skal have etisk forståelse, for kompetence uden etisk forståelse er uhyggeligt. De skal kunne danne holdninger, og de skal have forståelse, som bygger på indsigt.

Tak til Mette og de tusinder af dygtige lærere, som fortsat arbejder for, at eleverne i folkeskolen bliver klar til at bære vores demokrati videre.