Ud af starthullerne

Der bliver nu for alvor taget hul på at skitsere en ny arbejdstidsaftale. Min bekymring går dog på, at DLF kan have en tendens til at isolere problemstillinger, kun føre en krig ad gangen og glemme historien.

Efter Overenskomst 02 ønskede rigtig mange Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) hen, hvor peberet gror. Begejstringen over KTO og Ny Løn er næppe steget efter offentliggørelsen af, at lønnen kun er steget halvt så meget som priserne. Er det ikke tid til en synlig, fremadrettet strategi? Er det ikke tid til, at vi hægter en kommende arbejdstidsaftale sammen med et nyt lønsystem?

På kongressen i 02 blev det vedtaget, at DLF fortsat skal indgå i et forhandlingsfællesskab. Men det blev samtidig præciseret, at der skulle arbejdes for, at: - forhandlingsfællesskabet spiller en aktiv rolle, når den økonomiske ramme for forhandlingerne fastlægges - skabe en fælles politisk strategi for løn - der sikres opbakning hos medlemmerne via bevidst kommunikation og dialog - samarbejdet mellem organisationernes lokale afdelinger udbygges - finde lønmodeller, der passer til kulturen og strukturen. Det er i dette forår, arbejdet skal gøres. Det er her, de overordnede økonomiske rammer lægges fast, og det er oplagt sjovere at lege med kugleramme, når der er kugler i rammen. Hvilke initiativer har DLF taget centralt? Hvordan skrider arbejdet frem i de lokale kredse? Er man sovset så meget ind i at opnå det bedst mulige resultat inden for de eksisterende rammer, at man ikke har overskud til at formulere et nyt lønsystem?

At udvikle et nyt lønsystem hører ikke en fjern fremtid til. Det er nu, banen skal kridtes op, og startskuddet skal lyde. Hvis vi skal undgå at møde muren og gå sukkerkold på de sidste meter, kræver det grundig forberedelse. Er der snart nogen, der finder løbeskoene frem?

Tina Taarsted

næstformand, Herlev Lærerforening