Under påskud af at ville styrke både tysk og fransk vil Tysklærerforeningen for Grundskolen have obligatorisk tysk som andet fremmedsprog og fransk som valgfag. Det virker ejendommeligt at ville skrue tiden 20 år tilbage, og det er svært at forstå, at elevernes valgmuligheder skal indsnævres frem for at udvides. Ikke desto mindre bakker Danmarks Lærerforening op om Tysklærerforeningen og dens mål.
Egentlig kan man godt forstå, at mennesker uden for skolens hverdag ikke så nøje kender udviklingen, eller hvordan sprogdebatten foregår blandt sproglærere på de forskellige uddannelsesniveauer. Men det virker altså ejendommeligt, når ansvarlige politikere i Folketing, kommunalbestyrelser eller i dette tilfælde i DLF's hovedstyrelse heller ikke ved det.
Det er vist kun ved at færdes i hverdagens fantastiske sprogarbejde, at vi ved, at udviklingen findes. Arbejdet vises nemlig ikke frem ret tit i for eksempel dette fagblad. Desværre.
Jeg venter spændt på, hvad Danmarks Lærerforenings sprogvision bliver, for sådan en må da være på vej. Som på så mange andre faglige felter må DLF være organisationen med visioner frem for destruktioner. Det virker helt uforståeligt, at DLF vil kaste vrag på elevernes valgmuligheder i de (alt for få) kommuner, hvor man har valgt at tilbyde fransk og tysk sidestillet. Obligatorisk andet fremmedsprog, javel, men med valg mellem tysk og fransk, gerne tidligt i skoleforløbet. Tredje fremmedsprog som valgfag, ja tak, gerne. Men igen med valgmuligheder mellem tysk, fransk og ...
Men måske er det vigtigst at finde ud af, om andre end sproglærere overhovedet ønsker, at eleverne skal beherske andre sprog end dansk og engelsk. Hvad mener DLF?
Tysk og/eller fransk – destruktion eller vision?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.