Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Tysk chok

"Højt at flyve, dybt at falde". Ordsproget siger vist i disse dage lidt om det tyske fodboldlandshold, der, i hvertfald i de tyske medier, bliver skældt ud og deres præstation på banen begrædt.

Erika Wünsche
9 kommentarer
28. juni 2018, kl. 23:42

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

9 kommentarer

Det er ikke kun på grønsværen man kan få sig et chok ved at se Müller græde og høre Kroos undskylde og forklare. Hårdt må det være for de tyske spillere ikke at kunne levere varen til alle os, der heppede og troede på dem. De havde garanteret forberedt sig godt, øvet sig og nok også vurderet modstandernes styrker og svagheder. Hvad gik galt? Svaret vil jeg lade den uendelige række af fodboldeksperter svare på. Hvis de kan.

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Erika Wünsche er Folkeskolens tysk- og franskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: erikawunsche64@gmail.com

Også i min verden kom der et tysk chok da flere af mine børns gymnasiekammerater fik bund - og dumpekarakterer i den skriftlige tyskprøve. Der blev grædt og stillet undrende spørgsmål. Elever, der normalt og i løbet af deres skolegang havde gjort sig fortjent til, arbejdet sig til hæderlige karakterer i skriftlig tysk, måtte se sig slået tilbage til karakteren 00 eller sågar -3. Hvad gik galt?

Jeg skal ikke her gøre mig klog på vurderingskriterierne for skriftlig tysk i gymnasiet, men efter at have læst 3 af de omtalte opgaver, ligger det mig uendelig fjernt at skulle give dumpekarakterer. Selvfølgelig skal niveauet være højt i 3.g men for mig at se, var hele karakteren bygget på grammatik - altså fejlene, for det sammenhængende og forståelige sprog var der ikke noget galt med. Opgaverne var også fint disponerede og det væsentlige var uddraget af det udleverede tekstmateriale.

Nu er jeg jo "kun" en folkeskolelærer, der har lyttet til mange sproglærere, sprogforskere, sprognørder og andre, der er interesserede i sprog og jeg forsøger i høj grad at få mine elever til at synes, at tysk er cool og spændende - jeg lader grammatikken komme lidt i 2. række, for tit er det grammatikken, der skræmmer eleverne. Måske skal jeg lade grammatikken få mere plads? De elever, der vælger tysk i gymnasiet skal helt sikkert vide, hvad der lægges vægt på i den skriftlige tyskprøve i gymnasiet, så de ikke får et chok. De 3 gymnasieelever fløj måske for højt? Troede de sejren var hjemme?

Ligesom "die Mannschaft" rejser eleverne sig helt sikkert igen, ryster nederlaget af sig og kommer videre i deres liv. Det er jeg sikker på. God sommer.

9 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tysk chok

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS