Tydeliggørelser

Bogen om de centrale kundskabs- og færdighedsområder skal nyskrives, så alle kan forstå indholdet. Det samme gælder de vejledende læseplaner. Kommunerne skal udarbejde beskrivelser, der sikrer, 'at undervisningen fremmer elevernes alsidige personlige udvikling', og der stilles krav om, at kommunerne gør den faglige progression i læseplanerne tydelig. Det lyder fornuftigt, og undervisningsministeren har da også straks fået bred opbakning til initiativet.

Det handler om at fastsætte klarere faglige mål og samtidig sætte øget fokus på udviklingen af de bløde kompetencer, siger Margrethe Vestager til Folkeskolen. Hun håber, at det kan give en bedre dialog mellem skole og hjem – og har så i øvrigt travlt med at fremhæve, hvad initiativet ikke er og ikke betyder: Det er ikke en stramning af de faglige krav, det er en tydeliggørelse. Det er ikkeet indgreb i metodefriheden. Det betyder ikke flere test og prøver, og det betyder ikke, at elever, der 'lærer i et andet tempo end gennemsnittet', skal skilles ud. De intentioner er der gode grunde til at støtte, men problemfrit bliver arbejdet ikke, og der er en del fælder at gå i undervejs.

Alene tidsplanen kan bekymre. Dansk og matematik skal revideres indennæste skoleår. Og hvis det skal handle om andet end sproglig nødhjælp til de værste sætningsknuder, kan man hurtigt komme i tidsnød. Hvis man for alvor tager fat på en præcisering af læseplanerne og skærer ind til 'fagenes nødvendige viden' – som Kimberly Seltzer og Tom Bentley fra den ansete britiske tænketank Demos taler om i bogen 'Kreativitetens Tidsalder' – så er der helt sikkert ikke tid nok. Men netop sådan en slankekur kunne give den luft i skolehverdagen, der skal til for at kunne fordybe sig, arbejde projektorienteret og samarbejde med kulturinstitutioner og lokalsamfund. Alt det, der for alvor kan udvikle de bløde kompetencer.

I ministerens plan står der, at 'de klare målbeskrivelser skal medvirke til, at skolerne påtager sig ansvaret, hvis det enkelte barn ikke lever præcist op til, hvad der almindeligvis forventes'. Ordene er tydelige. Men smag engang på dem – og overvej, hvad de betyder på praktisk hverdagsdansk. For elev og lærer? I samarbejdet mellem leder og lærer? Og i den nye dialog mellem skole og hjem?

En positiv tolkning er, at mere præcise CKF'er og tydeligt opdelte læseplaner gør det nemmere at sætte ind i rette tid. Men praktisk erfaring siger også, at det ikke er nok; der skal andet og mere til. Og enhver ved, at hverken børn eller voksne udvikler sig og lærer i klart opdelte faser. En negativ tolkning er, at tydeliggjorte krav kan bruges som tjeklister af emsige forældre, der opfatter skolen mere som en butik for børnenes karriereforberedelse end som et fælles læringsmiljø.

Men nu går arbejdet i gang, og udvalgene har krav på tid og tillid. Og alle har brug for analyser af, hvad elever, lærere, skoleledere og forældre har brug for, hvis tydeliggørelserne skal kunne bruges.

-th

Læs side 10-12