Troen på talentet

Som nybagt statsminister udtalte Lars Løkke Rasmussen på forsiden af Politiken: »Hvorfor får de dygtigste elever ikke også specialundervisning? Det har jeg aldrig kunnet forstå«.

Nu drager hans undervisningsminister på felttog for at gøre Lars Løkkes tanker til virkelighed.

Talentpleje er en af de ting, der skal tages fat på i skolen, ifølge regeringsgrundlaget. Undervisningsminister Tina Nedergaard har da også - i tæt samarbejde med Statsministeriet - nedsat en arbejdsgruppe, der til nytår skal barsle med anbefalinger til, hvordan der kan sættes turbo på talentplejen i folkeskolerne.

Talentpleje. Godt ord. Positivt. Men det helt afgørende er, hvordan regeringen vil gøre i praksis. Djævelen ligger som bekendt i detaljen. Hvilke typer af talent skal dyrkes? Vil ministrene tilbage til den delte skole? Eller er der tale om undervisningsdifferentiering?

Ingen kan have noget imod, at alle elever bliver udfordret, præcis der hvor de befinder sig. Det har været et krav i folkeskoleloven siden 1993. Og det er udmærket at løfte overliggeren, som det blev udtrykt på Sorø-mødet i sidste uge, der havde talentpleje på dagsordenen.

Det er også fornuftigt, at skolen sender særlige naturfagstalenter på camp eller opretter hold for elever med matematiktalent en eftermiddag om ugen efter skoletid. Det er også fint med særlige talenthold i perioder inden for undervisningstiden.

Det sker allerede i dag. Samtidig med at de holder fast i det vigtige klassefællesskab. Så hvad er det, regeringen vil mere? Og er det virkelig en indsats over for talenter, som bør stå øverst på kravlisten til folkeskolen lige nu?

Regeringens målsætning er, at Danmark skal være i top fem i Pisa i 2020. For at nå det skal alle elever løftes et klassetrin, så de, der går i 9. klasse, i gennemsnit kan det samme som dem, der går i 1.g.

Indtil nu har fokus i folkeskolen været på de svageste elever. Det er dem, som får specialundervisning, så de kan følge med. Hensigten er at løfte dem så langt op til de mellemdygtige som muligt.

Den udfordring er desværre ikke løst. Som blandt andre direktøren for Dansk Arbejdsgiverforening gør opmærksom på, er der 16 procent af afgangseleverne, som ikke læser godt nok til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvis man vil flytte noget, er det her, der er brug for talentplejen.

Liberalister som Lars Løkke og Tina Nedergaard tror på, at ulighed og forskellighed giver dynamik og skaber fremskridt, også i skolen. Ideen er, at hvis de dygtigste bliver løftet, vil de trække de mindre dygtige med op.

Men så nemt er det uheldigvis ikke. Det kræver en tålmodig indsats på mange forskellige områder at få de 16 procent med på samfundsvognen.

Den danske folkeskole skal under ingen omstændigheder tilbage til den tid, hvor elever deles efter evne. Det skaber bare flere tabere.

I øvrigt deler Tyskland eleverne på den måde, og de er langt fra top fem i Pisa. Længere nede end Danmark. |

»Liberalister som Lars Løkke og Tina Nedergaard tror på, at ulighed og forskellighed giver dynamik og skaber fremskridt, også i skolen. Ideen er, at hvis de dygtigste bliver løftet, vil de trække de mindre dygtige med op«