Trivsel for alle

Den mobbefri skole eksisterer ikke. Og det er farligt at lade, som om den findes. Denne spidsformulering blev pædagogisk konsulent Pernille Ilfeldt citeret for i Folkeskolen i sidste uge. Det første er sandsynligvis rigtigt. Det sidste er det helt sikkert.

Der skal arbejdes aktivt mod mobning. Hele tiden. Og på mange måder. Derfor har en række skoleinteressenter sat en kampagne i gang, som fokuserer på en skolehverdag, hvor alle kan føle sig værdsat. En hverdag, hvor der satses på et godt undervisningsmiljø, og hvor der gribes hurtigt ind, når der mobbes eller opstår konflikter.

En undersøgelse fra Børnerådet viser, at det går bedre end før. Men tallene viser også, at det ikke går godt nok endnu, selv om mange skoler er i gang med at udvikle en praksis, hvor både børn og voksne oplever det som selvfølgeligt, at man bliver lyttet til, taget alvorligt og inddraget i et fællesskab. En praksis, der gør arbejdstrivsel og anti-mobning til mere end en kortvarig kampagne, og hvor arbejdet for alles trivsel bliver en fuldt integreret del af skolens hverdagskultur og kollektive tænkning.

At det kan lade sig gøre, har man de sidste uger kunnet læse i Folkeskolen. Stadil-Vedersø Skole i Ringkøbing Kommune har for eksempel i fire år haft en såkaldt mediatoruddannelse, og eleverne står nærmest i kø for at bruge 10-12 timer i deres fritid for at bestå den afsluttende prøve, der viser, at de kan fungere som konfliktmæglere. Mediatoruddannelsen er kun én af farverne på skolens trivsels-palet. I frikvartererne rykker Legepatruljen ud! Ældre elever er uddannet til at sætte lege i gang blandt de yngste. Og elevrådet er erstattet af et trivselsråd, som skal sikre, at alle behandler hinanden godt.

På Sevel Skole i Holstebro Kommune arbejdes der »konsekvent og vedvarende på at skabe et socialt velfungerende og trygt læringsmiljø«, som skoleleder Bo Meldgaard udtrykker det. Man er for eksempel meget bevidst om, at børnene skal føle sig trygge ved overgangen fra daginstitution til børnehaveklasse. Når det nu har vist sig, at det er mylderet af mange store elever, som man ikke kender, der skaber utryghed blandt de nytilkomne, ja, så er det det, skolen gør noget ved. Og at gøre noget er ikke lig med store ord og læbebekendelser, men betyder konkret handling: Børnehaveklassens elever får for eksempel ældre læsevenner, så store, farlige drenge bliver til Niels og Jesper fra 7. klasse, der læser historier.

»Det er rigtig hyggeligt, og de store kender alle ordene«, fortæller Magnus fra børnehaveklassen.

For nylig har de så gjort det umulige: En undersøgelse af skolens undervisningsmiljø viser, at ingen føler sig mobbet - og ingen har kendskab til kammerater, der bliver det.

Det viser, at indsatsen for trivsel og arbejdsglæde i et vedvarende, langt, sejt træk kan lykkes.

-th

Læs reportagerne fra sidste og forrige uge på folkeskolen.dk