Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Trine Bramsen: Børnene bliver vindere, når de cykler til skole

Foto: Steen Brogaard
Trine Bramsen
2 kommentarer
16. juni 2022, kl. 19:00
2 kommentarer

I år er cyklens år, og vi får besøg af verdens største cykelløb, Tour de France. De få dage med fest og gul cykelvirak kan dog ikke skjule, at vi er ved at tabe førertrøjen som cykelland. Ifølge Sundhedsstyrelsen er andelen af børn, der køres i bil til og fra skole, steget næsten 200 procent på alle alderstrin, siden jeg selv var barn. Alene inden for de seneste 10-15 år er antallet af børn, der cykler, faldet næsten 30 procent. Jo yngre børnene er, jo oftere bliver de kørt i bil til skole. Det er et billede, som de fleste lærere, jeg møder på min vej, kan nikke genkendende til.

Problemet er, at det går ud over både børnenes indlæring og deres generelle sundhed. I nogle tilfælde har det også betydning for deres sociale liv i klassen. En stor undersøgelse fra 2012, hvor 20.000 skolebørn deltog, konkluderede meget klart, at motion er noget af det, der betyder mest for indlæring – mere end morgenmad.

Selvfølgelig er der familier, hvor cyklen ikke er en mulighed. Jeg ved godt, at der mange steder i landet er blevet længere til skolen, og at der andre steder mangler sikker cykelvej. Det sidste er vi ved at rette op på. Men der er også rigtig mange, der kan tage cyklen, som ikke gør det.

Gevinsterne ligger lige foran næsen på os. Det er både sundheden, klimaet og læringen, der styrkes, når vi tramper i pedalerne. Det gælder også for os voksne, og her er det også lidt nedslående at se, at kun 17 procent af de kortere ture mellem 2 og 3,9 kilometer bliver tilbagelagt på cykel.

Som transportminister kan jeg blive ved med sikre investeringer i flere cykelstier. Og det kommer jeg også til. Desværre har det bare vist sig, at det ikke er nok. Selv der, hvor der er de nyeste cykelstier, har det ikke ændret mærkbart på cykellysten. Derfor har jeg brug for hjælp. Hjælp til, at vi sammen får flere børn op på cyklen. Hjælp til at få udbredt det gode budskab om, hvad cykelturen til skole om morgenen betyder. Hjælp til at få forældrene med ind i samtalen om vigtigheden af cyklen. Men mest af alt hjælp til, hvad jeg og vi som samfund kan og bør gøre.

Som lærere er I de bedste til at hjælpe mig med at vende udviklingen. Derfor håber jeg at høre om gode idéer og perspektiver på den så vigtige debat. For jeg vil så gerne, at danske børn igen får den gule førertrøje på, når det gælder cykling.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Trine Bramsen: Børnene bliver vindere, når de cykler til skole

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS