Tre henvendelser til Aalborgs borgmester

ÅBENT BREV TIL BORGMESTER HENNING G. JENSEN

Mit navn er Karsten Bräuner. Jeg er lærer ved Klarup Skole. Jeg er 60 år. Jeg er derfor en af de lærere, KL fortalte om under lockouten i sin kampagne om folkeskolelærernes aldersreduktion.

Når KL som medlems- og interesseorganisation for danske kommuner gennem annoncer i dagspressen oplyser offentligheden om kommunalt ansattes arbejdsforhold, bør de fremførte oplysninger være korrekte. Det tror jeg, du er enig med mig i. På sin hjemmeside gør KL da også meget ud af at understrege, at oplysningerne i kampagnen er korrekte.

På den baggrund vil jeg bede dig om i NORDJYSKE:

1) at dokumentere gennem din skoleforvaltning, hvor mange og hvilke dage jeg har haft fri i indeværende skoleår på grund af af min aldersreduktion, da det fremgår af KL's annonce, at jeg som 60-årig har »en måneds ekstra fri om året«.

2) at fremlægge den fulde dokumentation, med alle mellemregninger, til bekræftelse af KL's oplysning om, at en lærer på 60 kan »holde fri i hele 4 måneder – med fuld løn!«

3) at fortælle mig, om du personligt synes, lige som KL, at jeg skal skamme mig over at få fuld løn for at udføre det arbejde, der er aftalt mellem KL og Danmarks Lærerforening samt Aalborg Lærerforening og Aalborg Kommune.

KOMMUNALT MAGTMISBRUG

Nogle dage efter regeringsindgrebet skrev jeg til borgmester Henning G. Jensen og bad ham dokumentere oplysningerne i KL's kampagne, at jeg som lærer på 60 år har »en måneds ekstra fri om året« og kan »holde fri i hele 4 måneder – med fuld løn!«.

Jeg bad ham også svare på, om han var enig med KL i, at jeg skal skamme mig over at få fuld løn for at udføre det arbejde, der er aftalt i min overenskomst.

Borgmesteren ønskede ikke at svare. Lockouten er ovre, nu skal vi videre.

Svarene er ellers ligetil: Jeg har ikke »en måneds ekstra fri om året« og kan ikke »holde fri i hele 4 måneder«.

Et vigtigt aspekt af kommunernes optræden op til og under lockouten har været overset i debatten. KL's kampagne var ikke kun en arbejdsgivers kamp mod sine medarbejdere. Den var en offentlig myndigheds systematiske stigmatisering af en gruppe borgere i den erklærede hensigt at undergrave gruppens omdømme for at lette gennemførelsen af et planlagt, radikalt politisk anslag mod dens arbejdsforhold.

Eller som KL's kommunikationschef, Line Aarsland, udtrykker det: »KL har gennem de seneste to år arbejdet med strategisk, politisk kommunikation med to klare mål: At danskerne ved, at lærerne har nogle særrettigheder, som ingen andre faggrupper har. At sikre opbakning til at ændre arbejdstidsreglerne.«

Det er fundamentalt i et demokrati, at borgerne kan stole ubetinget på oplysninger fra offentlige myndigheder, kommunale som statslige. Det er også fundamentalt, at offentlige myndigheder giver borgerne en fair og respektfuld behandling på et oplyst grundlag.

Med KL's kampagne har kommunerne på det skammeligste tilsidesat disse fundamentale demokratiske principper. Som aftalepart lå kommunerne inde med alle fakta vedrørende lærernes forhold, men valgte alligevel løgn, manipulation og respektløshed i deres bevidste vildledning af befolkningen.

KL's kampagne var ikke demokratisk, men fascistisk af natur. Når en ikke-demokratisk myndighed skal have skovlen under en gruppe borgere, forbereder den overgrebet gennem en fornedrende hetz i medierne. Forberedelsen har det dobbelte formål at flytte holdninger og skabe utryghed i resten af befolkningen, så overgrebet kan gennemføres med minimal offentlig modstand. Tavshed er strategiens succeskriterium.

På det punkt var KL's strategi en succes. Det lykkedes at få lærerne udstillet i den offentlige gabestok til befolkningens spot, mens chefdemagog Michael Ziegler manipulerede og løj sig gennem forløbet aldeles uantastet af den 4. statsmagt, der var beskæmmende tandløs.

Selv skolelederne, der bedre end nogen vidste, hvad der var op og ned i konflikten, forholdt sig gennemgående tavse om den vanrøgt, deres ansatte var udsat for.

Indsigelserne fra det politiske establishment var få, og selv om de var skarpe, kunne kritikken ikke trænge igennem muren af kollektiv tavshed.

Jeg kan godt leve med, at Folketinget gennemfører en lovgivning, der går mig imod. Det er vilkårene i et demokrati. Jeg kan også godt leve med, at Folketinget gennemfører et makværk af en lovgivning på folkeskoleområdet – det er efterhånden mere reglen end undtagelsen.

Men jeg kan ikke leve med, at kommuner og stat i det skjulte minutiøst planlægger og gennemfører et angreb på mine arbejdsforhold. Gennemsigtighed i beslutningsprocessen er et kendemærke ved demokratiet. De to parter må have følt, at deres handlinger ikke tålte dagens lys.

Og jeg kan ikke leve med, at Aalborg Kommune med borgmester Henning G. Jensen i spidsen misbruger sin magt som offentlig myndighed i et demokratisk samfund til at svine mig til som borger. At den samtidig sviner mig til som medarbejder viser, at løgn og respektløshed åbenbart er blevet bærende værdier i den »værdibase­rede ledelse«, kommunen smykker sig med.

Borgmesteren skal nok komme videre. Det skal jeg også nok. Men stanken fra KL's svinestreg har ætset sig ind i mine demokratiske næsebor i en sådan grad, at jeg ikke glemmer april 2013. Det er der vist ingen lærer, der gør.

3) at fortælle mig, om du personligt synes, lige som KL, at jeg skal skamme mig over at få fuld løn for at udføre det arbejde, der er aftalt mellem KL og Danmarks Lærerforening samt Aalborg Lærerforening og Aalborg Kommune.

BORGMESTER FORTSAT TAVS

For nogle uger siden bad jeg borgmester Henning G. Jensen bekræfte, at følgende oplysninger fra KL's kampagne mod lærerne under lockouten var ukorrekte:

1) at jeg som lærer på 60 år har »en måneds ekstra fri om året« på grund af min aldersreduktion, og

2) at jeg som lærer på 60 år kan »holde fri i hele 4 måneder – med fuld løn!«

3) samt fortælle mig, om han personligt synes, ligesom KL, at jeg skal som lærer på 60 år skal skamme mig over at få fuld løn for at udføre det arbejde, der er aftalt i min overenskomst.

Henning G. Jensen svarede: »Ønsker du kommunikation omkring dine arbejdsforhold, så skal det ske via Skole- og Kulturforvaltningen, rådmand Anne-Dorte Krog«. Og så ønskede han ellers »at komme videre«.

Borgmesteren må have misforstået karakteren af min henvendelse. Den drejer sig ikke om tekniske oplysninger om mine arbejdsforhold, som Skole- og Kulturforvaltningen vil være den rette myndighed til at give mig.

Den drejer sig om, at Borgmesterens Forvaltning er ansvarlig Aalborg Kommunes aktiviteter i KL-regi. Når forvaltningen valgte at støtte KL's lockout-kampagne mod lærerne, ligger ansvaret for kampagnen hos forvaltningens politiske chef, Henning G. Jensen.

Jeg gør gældende, at kampagnen mod bedre vidende var baseret på ukorrekte oplysninger, at den var bevidst vildledende og manipulerende over for befolkningen, og at den i sin retorik var bevidst respektløs og nedladende over for lærerne.

Jeg gør også gældende, at Aalborg Kommune, gennem sin støtte til KL's kampagne, tilsidesatte »god forvaltningsskik«, udlagt af Folketingets ombudsmand, professor, cand.jur. Hans Gammeltoft-Hansen, som »hvad der anses for anstændigt, høfligt og rimeligt i mellemmenneskelig adfærd, tilsat almindelig sund fornuft.«

Fjerde spørgsmål til Henning G. Jensen:

4) Lever KL's kampagne efter din opfattelse op til ombudsmandens definition på god forvaltningsskik?

Henning G. Jensen, som borger i Aalborg Kommune anklager jeg dig for gennem KL's kampagne at have tilsidesat god forvaltningsskik og understøttet injurierende udtalelser over for lærere ansat ved Aalborg Kommunale Skolevæsen, mig selv inklusive.

Det vil klæde din demokratiske habitus at svare på mine spørgsmål og ikke fortsat forholde dig tavs.