Træning og eller problemløsning

Hvis man ser i ordbogen så betyder træning: det at træne sin krop for at komme i god fysisk form eller for at opnå særlige færdigheder inden for et bestemt område.

Matematiklærere arbejder hver dag hårdt på at eleverne opnår særlige færdigheder inden for bestemte områder, men det store spørgsmål er, om der er andre måder at gøre det på, eller om arbejdet med problemløsning kan eliminere træningsarbejdet i matematikundervisningen.

I en presset skolehverdag med begrænset mulighed for forberedelse kan træning i matematikundervisningen være en overlevelsesstrategi for læreren. Det er nemt at organisere, let at gennemføre og differentiere, og så kan man endda gøre det digitalt. De mange digitale muligheder for træning i matematikundervisning cementerer begrebet træningen som matematikundervisning, men i min optik er det kun træning af isolerede færdigheder med matematisk indhold.

Men kunne eleverne ikke lige så godt opnå de ønskede færdigheder ved at problemløse? Når man problemløser har man jo også brug for færdigheder, eleverne har brug for en god værktøjskasse fyldt op med redskaber, ideer, viden, motivation, kompetencer og færdigheder. Men når der arbejdes med problemløsning indgår færdighederne i en sammenhæng, og det giver mening for eleverne at tilegne sig færdighederne. Eleverne er naturligt interesserede i at besidde færdighederne, da det er færdigheder for problemløsningens skyld og ikke for færdighedernes skyld.

Hvis man skal løse problemet, bliver man nødt til at tilegne sig færdighederne!