Som matematikvejleder taler man ofte om problemløsning og kompetencer som vigtige elementer i matematikundervisningen. Træning skal der også til, men ikke bevidstløs træning i uendelige digitale mængder, der passiviserer eleverne og gør forældrene trygge, fordi de kan se, hvor meget deres børn arbejder, uden at de spørger til udbyttet af tasteriet. Træning kan lige så godt være en tur ned i gården krydret med en sjov leg, der giver krudt til hjernen eller bare lidt frisk luft, så man er parat til det videre arbejde med matematikken i klassen.
Fra januar 2018 er det ikke længere muligt at få tilskud til indkøb af digitale læremidler, hvorefter man må formode, at de frie markedskræfter træder i karakter. Hvad der så sker, vides ikke, men man kan frygte at det fører til flere træningsopgaver, selvom det ville være så meget bedre med portaler og bøger med problemløsningsopgaver baseret på de matematiske kompetencer. Når man arbejder med problemløsning får eleverne helt naturligt en fyldt værktøjskasse med matematiske kompetencer, viden og færdigheder.
Der er mange holdninger til træning eller ikke træning, men det er min oplevelse og erfaring, at træning ikke giver eleverne forståelse for matematikken, og det er spild af god undervisningstid.
Træning i matematik!
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.