Totalitær pædagogik

Der var engang en klog mand, han var vist oven i købet lærer, der skrev i en kronik, at vi, der var født lige efter besættelsens ophør, havde haft den lykkeligste barndom, der nogensinde var og nogensinde ville blive en generation beskåret. Vore forældre, der havde gennemlevet to årtiers nød og trængsler, vidste jo ikke alt det gode, de kunne gøre for os. Men de havde Gud ske lov ikke midlerne til at lade det gå for vidt.

I disse dage bliver jeg atter mindet om det. Også vi gik jo i en skole med dygtige lærere. Men vi behøvede kun at gå der i den tid, der var nødvendig til undervisningen. Derefter havde vi fri til at organisere vort liv, som vi tilfældigvis havde lyst til den dag: på gaden, i gården, i parken, gå til en selvvalgt aktivitet med en helt anden slags voksne eller blive hjemme med legetøj, bøger, frimærkesamling.

Hvad nu, Jens Raahauge (som i Jyllands-Posten den 9. april foreslår at afskaffe skolen, som den er nu, for at indføre en 'helheds'- og 'heldagskole'), hvis der i dag stadig er enkelte halsstarrige, der tror sig i stand til at administrere nogle få af dagens lyse timer uden kommunal indgriben? Skal deres forældre bede dem fri fra gang til gang? Skal de ugleses på linie med dem, der vil have forskudt vinterferie? De otte timer er jo per definition en helhed. Det er umuligt for helhedsskolen at skabe hele mennesker af børn, der tror, at de efter forgodtbefindende kan amputere de sidste tre timer af en pædagogisk samordnet skoledag. Man må dog vise respekt for lærernes og pædagogernes arbejde (hvis det til den tid ellers er meningen, at der skal skelnes). Er det ikke også helt forkert, at idræt, musik, dans og spejderkorps kan eksistere aldeles opsplittet fra skolen? Det foregår jo trods alt mere eller mindre for offentlige midler, der kunne udnyttes langt mere rationelt.

Jens Raahauge kender jeg i skrift og tale som talsmand for det kreative og musiske. Men de skoletanker, han og Skole og Samfunds formand forleden førte i marken, repræsenterer en totalitær pædagogisk tankegang, uanset de velmenende ord, der fulgte med.

Ove Steen Smidt

Karlslunde Skole