I Folkeskolen nummer 6 skriver Anders Bondo Christensen i et svar til Poul-Arne Braaby: 'Jeg synes, at vi skal give KL et tilbud om en arbejdstidsaftale, der øger fleksibiliteten, begrænser bureaukratiet og administrationen og minimerer antallet af gråzoner og dermed antallet af konflikter på den enkelte skole'.
Man forstår formandens optimisme. Gennem årene har vi haft mange glade og positive oplevelser, når aftaler med KL om Ny Løn (eller hvad det nu ellers har heddet gennem tiderne) har skullet ud i det virkelige liv i den enkelte kommune.
Så på med vanten, formand: Flere aftaler med KL, som de enkelte kommuner kan behandle efter forgodtbefindende.
DLF er en tryg og stabil forening.
Tornerosesøvnen i foreningens ledelse fortsætter i bedste velgående efter formandsskiftet.
Kaj Peter Petersen
Hillerød
Tornerosesøvn
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.