Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Tom historiebevidsthed

Vagn Madsen
Start debatten
20. marts 2003, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Ligesom det er blevet comme il faut blandt pædagoger og politikere hinsides al fornuft at afvise den blotte tanke om den delte folkeskole, samtidig med at man desperat prøver at få udeltheden til at virke, som kun den delte skole kan virke, skriver formanden for Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag, Lene Rasmussen, i Folkeskolen nummer 9 om sine inderlige ønsker for faget historie og her specielt om den ædle bestræbelse på at bibringe børnene historiebevidsthed. Men hun må sandelig overensstemmende med tidens trend slå syv kors for sig ved den blotte tanke om, at der skulle indsnige sig lidt ækel paratviden i historietimen. Der er her tale om endnu en afspilning af skoledebattens forslidte grammofonrille: Ønsk den gedigne vare, men prøv samtidig at umuliggøre ønskets opfyldelse. For hvordan i himlens navn kan man bibringe børn bevidstheden om noget som helst, som børnene ikke må have nogen paratviden om. Som alle andre fag er historiefaget smækfyldt med viden, hvoraf mere eller mindre bør blive til paratviden, hvis faget ikke skal degenerere til tant og tidsfordriv. Genvejen til historiebevidsthed uden besværet med at indlære faktuelle vidensområder eksisterer selvfølgelig ikke. I stedet for at gøre en dyd af videnstomhed i sit fag, burde formanden for en historieforening turde påpege, at erhvervelse af paratviden slet ikke lader sig gøre i den udelte skoles udelte rodsammen. Imidlertid er historiebevidsthed et så tåget begreb, at man til hver en tid kan påstå, at børn i skolen har erhvervet den. Ved hjælp af historiebevidstheden kan man påstå, at alle, der har døset i en historietime, alligevel har fået sin bevidsthed inficeret med lidt ubestemmelig videnstom historie. Og det er jo en god sovepude at hvile på.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Vagn Madsen

Brønderslev

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tom historiebevidsthed

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS