Tør vi ikke blive klogere

Mundtlig prøve i dansk. Eleverne høres. Mere eller mindre flydende samtale. Karakter gives. Censor og lærer i samtale. Som regel udramatisk, smertefrit. Noget, man også lærer af, synes de fleste. Udveksling af, hvad man kan/bør lægge vægt på. Noget sidder fast, smitter af på undervisningen.

Skriftlig prøve i dansk. Eleverne har skrevet. Censor bedømt. Læreren med. På kontoret åbnes kuverten, og karaktererne sammenlignes. Noget stemmer overens. Andet ikke. Visse steder er afvigelserne svære at forstå. Er forhandling en mulighed? Åbenbart ikke, synes en del efterhånden. Igen i år har jeg censureret 11 skoler - 15 klasser i folkeskolens udvidede afgangseksamen. Med de sædvanlige sammenfald og karakterspring. Igen i år - og i modsætning til for nogle år siden - er der dog ingen af lærerne, der ønsker forhandling. Hvorfor?

Jeg vurderer springene som censor. De fleste steder føler jeg, at jeg godt kan stå inde for det slutresultat, der kommer ud af de regler, der gælder for området. Vælger et par steder ud, hvor jeg ikke synes, jeg kan - og beder om forhandling. Skriver lidt ned og sender til skolerne. Taler med lærerne. I telefon. Udramatisk. Der kommer et resultat. Og hvis man tror på, at man lærer noget, hver gang man taler sammen, som ved de mundtlige prøver, så får begge parter noget ud af det. Så hvorfor er forhandlingen om de skriftlige karakterer blevet suspekt? Er det på grund af tiden midt i den travle periode? Eller fordi 'man alligevel ikke får noget ud af det' (= elevens slutkarakter ændres jo ikke, selv om censor flytter sig en karakter)? Eller er det, fordi man betragter os almindelige lærere, der har en bifunktion som censorer ved de skriftlige prøver, som fjerne, selvhøjtidelige mennesker, der en gang har lagt sig fast på et niveau, basta? Måske fordi man har hørt om nogen, der engang havde en ubehagelig samtale? Eller er vi usikre på vores egen vurdering og bange for at blive taget i skole?

I hvert fald synes jeg, det er ærgerligt, hvis alle karakterer ved de skriftlige prøver alene findes ved kold gennemsnitsregning. I en tid, hvor vi i skolen lægger mere og mere vægt på samtalens kunst.

Steen Jonsson Agger

Bakkeskolen, Hørning