Tøbrud

Det ideologiske ispanser som værn om folkeskolens foragt for den faglige undervisning, der burde være alfa og omega i en skoles virke, synes at slå revner. Eller måske er det blot et fif for at neddysse en folkelig bekymring, der brød løs, da Politiken afslørede svær mangel på geografisk paratviden hos gymnasieelever og dermed også hos folkeskoleelever. Endnu en gang var uddannelsessystemets mangler til at få øje på, og så må nogen jo finde på noget at sige. Fra en enkelt gymnasierektor lød som med en røst fra fortiden uvidenhedens forsvar med den gamle traver om, at paratviden kan undværes, hvis bare eleverne ved, hvor de skal finde det, som de ikke ved, men også nye toner lød fra nogen, der, før bomben sprang, mildt sagt ikke havde ofret fagligheden megen helhjertet omsorg. I Folkeskolen nummer 40 fik Jørgen Stampe sig til at foreslå geografi som prøvefag, og i pressen udtalte skoleledernes formand Erik Lorentzen sig imod samme idé, angiveligt fordi et øget antal prøvefag ville betyde deklassering af de prøveløse fag. Begge betragtninger ansås i tiden op til mordet på realskolen for noget af det mest kætterske, en lærer kunne udtale. Staklen risikerede åndelig stening med efterfølgende isolering fra det gode selskab, hvis han antydede, at prøver og karakterer virkede motiverende på indlæringen. En rigtig lærer med en rigtig indstilling kunne sandelig godt undvære den slags sortskolekneb i sin undervisning, men nu efter et kvart århundrede ser sandheden ud til at titte frem fra ispan­seret, selv om der nok er langt endnu, før man vover at tale om at ændre prøver til eksamener med erhvervelse af valide eksamensbeviser, som man endnu nok ikke skal provokere nogen ved at kalde for realeksamensbeviser.