Mange af børnene i dine klasser, vil vokse op som skilsmissebørn. Faktisk er det en tredjedel af børn i dag, der oplever skilsmisse, som en del af deres barndom - og derfor kan vi næsten komme til at glemme, at det på samme tid er helt normalt og helt særligt at vokse op som skilsmissebarn.
Nutidens skilsmissebørn er desuden i langt højere grad reelt delebørn, som har 7-7 ordninger, og det giver andre udfordringer og muligheder end tidligere tiders 'weekendfædre'.
I denne uges podcast undersøger vi, hvad det betyder at vokse op to hjem, og hvordan de voksne omkring børnene kan støtte børnene til at navigere imellem de to verdener.
Lyt med når Velfærdsprofetens gæster lektor ph.d. Anja Marschall og pædagog Anja Kjær Høiberg fortæller bl.a. om”omsorgskroge”, deleordninger, skiftedage, skilsmissegrupper og hvilken type opmærksomhed det kræver af professionelle (og forældre) rundt om børnene - også i de 'lykkelige skilsmisser'.
Du finder podcasten på din favorit podcastplatform eller her: https://velfaerdsprofeten.transistor.fm/77
To hjem, ét hjerte
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.