Tinstøbning 3 – efterbehandlingen

(Nye læsere kan starte med del 1 om introduktion til tinstøbning eller del 2 om selve støbningen)

Efterbehandlingen:

Nå der er støbt skal indløbet klippes af, og der mærkes op til at bore hul så der kan komme en lille ring i og en læderkæde i det færdige smykke.

Opmærkningen til hullet sker med en kørner. Her er det oplagt at fortælle om lærlinge der i gamle dage blev gjort til grin ved at blive sendt til isenkræmmeren efter kørnerprikker. Hvis det er svært forståeligt må vi sammenligne med at blive sendt til bageren efter vaniljekransehuller.

Boremaskinen styres af eleverne, mens jeg holder emnet. Bagefter files grater af med små file – herunder nøglefile. Så er det tid til evt. at præge smykket med udsmykningsbogstaver eller små prikker eller lignende lavet med kørner, dyknagle osv. Her et det fint med en ambolt til at lægge emnet på. Mange børn kender bedst den som ”den tunge ting man for i hovedet i tegnefilm.” Endelig slibes smykket med smergellærred og pudses med ståluld.

Ring og læderkæde sættes i – og afsluttes med to kællingeknuder. Når et smykke er helt færdig kan de hurtige måske nå at lave et nyt. Kravet er at det er en ny egenproduceret form og slibearbejdet er færdigt på det gamle – ellers går der for meget tin til – og det bliver ren produktion. En målepind der viser hvor lang en standardlædersnøre skal være er også en god idé så der ikke klippes for meget af.

Nå alle har en fornemmelse af hvad emnet kan, viser jeg dem ofte en færdig lukket ”købe” form så de kan få fornemmelse af støbning af tinsoldater på gammeldags vis.

Et par rygskjolde fra Sepiablæksprutter er meget porøse og kan også bruges til at støbe i. De kan på en god dag samles ved Vesterhavet og ellers købes ved sløjdleverandører. De hele blæksprutter ses på markeder f.eks. sydpå – og det at man kan/har udnyttet hele dyret er der også noget fascinerende ved – og en krog ind til biologien.

Ovenstående forløb synes jeg er perfekt i 5. klasse – og kan videre udbygges med støbning i støbesand i 6. klasse. Støbesand er lidt sværere at arbejde med og sværere at være kreativ med. Men det er sjovt at prøve at lave en afstøbning af en lille legoklods, ludobrik – eller eksempelvis et emne lavet på en 3D printer.

Til sidst er det jo oplagt at udstille det hele i et glasskab eller lignende på skolen. Helst med et par ord om processen – udstil også gerne støbeform m.m. så andre elever kan få fornemmelse af tilblivelsesprocessen.

God fornøjelse.