Venderne, der også kaldes sorberne, var et vestslavisk folk, der levede ved Østersøens sydkyst, og som i vikingetiden frem til 1100-tallet spillede en ret stor rolle for Danmark. Vendiske sørøvere hærgede ofte på Bornholm, Møn, Falster, Lolland og Als, og som forsvar byggede man Rundkirkerne på Bornholm og de fæstningslignende kirker i Ketting og Notmark på Als. På Lolland og Falster kom venderne ind på landjorden, og der findes rester af deres sprog i bynavne som Tillitse, Kuditse, Binnitse, Billitse, Boridtse, , Kobelitse, Kuditse, Købelitse, Kåberlitse, Revitse og Ullitse på Lolland og Jerlitse, Korselitse, Kramnitse og Vommelitse på Falster.
Venderne var ikke kristne, og de var mål for danske og tyske korstog i begyndelsen af 1100-tallet. I 1169 erobrede kong Valdemar den Store Rügen, og herefter var vendiske områder underlagt den danske konge frem til 1225, hvor de kom under tysk herredømme.
Endelsen -itse har relation til det slaviske suffiks -isci (skrives med omvendt trekant over s og c, der betegner et tilhørsforhold. Tillitse betyder således at området tilhører Tilo. Der findes adskillige lignende navne i den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern og i Polen. Således svarer Tilitse til den polske landsby Tylice, Kuditse til det tidligere Cutovitze på Rügen og Kramnitze til Kramnitz lidt nord for Berlin.
Kramnitse adskiller sig fra de andre ved ikke at henvise til en person, der ejede området, men i stedet er nyttet til det tyske ord kram, som vi kender fra f.eks. isenkram og kræmmer og stednavnet skulle altså betyde ’handelsplads’, hvilket imidlertid ikke udelukker en vendisk forbindelse.
Der findes ikke en tilsvarende vendisk påvirkning andre steder i Danmark.
Tillitse, Kuditse og Kramnitse
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.