Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Til ministeren om elevantal, arbejdsbelastning og mobning

“Nogle få elever mere i klassen betyder vel ikke alverden!”

Kjeld Johansen
Start debatten
25. august 2016, kl. 17:11

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

“Nogle få elever mere i klassen betyder vel ikke alverden!” En påstand man jævnligt hører. Der er en nedre grænse for antal elever, hvorUNDER den gensidige inspiration forsvinder. Men der er altså også en øvre grænse, hvorOVER samspillet mellem eleverne og hvor lærerens muligheder for at være ”klasseleder” forsvinder. I mit eget tilfælde gennem ca. 40 år som underviser gik grænsen ved 24-25 elever. Med dagens inklusion af elever med ”særlige behov” er grænsen uden tvivl lavere. En inkluderet elev med særlige behov bør tælle som 2-3 andre! Altså medføre lavere klassekvotient.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

For at illustrere lærerens vanskeligheder ved at være ”klasseleder” med bl.a. kravene om (i flg. lovgivningen) at følge hver enkelt elev og at holde øje med samspillet mellem eleverne (bl.a. p.g.a. mulig mobning), kan man ty til matematik.

Hvis man nu som lærer har kun to elever, er der tre mulige ”kommunikationsveje”: #Fil 1 Med 3 elever bliver antallet af kommunikationsveje 6, som læreren er involveret i eller skal holde styr på: #Fil 2

D.v.s. som antallet af mulige forbindelseslinjer mellem hjørnerne i en firkant.

Med 4 elever som i en 5-kant d.v.s. 10 kommunikationsveje eller 5x4/2. (Fig. 3).

Beregningsformlen er altså (antallet af personer gange antallet af personer minus én divideret med 2) eller på ”matematisk”: n x (n-1)/2. Ser man på en klasse med 22 elever og 1 lærer bliver antallet af kommunikationsveje i klassen derfor 23 x 22 / 2 = 253. Med 28 elever bliver det 29 x 28 /2 = 406. Se kurven Fig. 4. Hvornår mon læreren får nok? Når klassekvotienten øges fra 22 til 28 elever stiger lærerens arbejdsbelastning i bare denne sammenhæng altså (også med at opdage evt. mobning) med 60%. Øges antallet af elever fra 25 til 28 stiger denne form for belastning 25%. Det er naturligvis en meget simpel måde at betragte en del af lærerens arbejde på, men siger dog noget om, hvad det betyder, når antallet af elever i en klasse øges og kravet er, at læreren skal have ”fod på” det meste – også på samspillet mellem eleverne. En måde at begrænse mobning på er derfor at reducere antallet af elever i klasserne – ikke at oprette en ny ”klagecentral”.

Venlig hilsen,

Kjeld Johansen, MSc psych., PhD educ., tidl. viceskoleinspektør, Rø Skolevej 14, 3760 Gudhjem.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Til ministeren om elevantal, arbejdsbelastning og mobning

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS