Tiende-forvirring

'Det er forvirrende og helt urimeligt, at der er mere end 80 indgange til ungdomsuddannelserne', har undervisningsminister Margrethe Vestager sagt flere gange.

Det vil hun gøre noget ved. Og det er jo fint. Men samtidig virker det mildest talt forvirrende med de uklare meldinger om 10.-klassernes fremtid.

Hvis der var hold i rygterne om det 10. skoleår som en overflødig varmestue før de forvirrende valg eller fravalg af ungdomsuddannelse, skulle der selvfølgelig gribes ind i en fart.

Men realiteten er jo, at de unge mennesker, der vælger at tage 10. klasse med, klarer sig fortræffeligt senere. Ja, de klarer sig bedre end de unge, der går direkte fra 9. klasse til ungdomsuddannelserne.

Og meldingerne fra landets kommuner er klare: der er grøde og udvikling i 10.-klasserne. Mange steder har man valgt at samle hele 10. årgang påén skole, andre steder specialiserer skolerne sig, såén skole tilbyder en idrætslinie, en anden en erhvervslinie, en tredje en Europalinie og så videre. Og tendensen er klar: studie- og erhvervsvejledningen bliver prioriteret op, og der bygges broer til ungdomsuddannelserne som aldrig før. 10. klasse er et oplevelsesår og et studie- og arbejdsforberedende år, som modner, afklarer og forbereder de unge til gymnasiet og erhvervsuddannelserne.

Kritikken er altså helt forfejlet. Derfor er det også fint, at undervisningsministeren i sidste uge meddelte, at 10. klasse ikke skal gøres til et introduktionsår på erhvervsskolerne. Men samtidig virker det unægtelig noget forvirrende, når det af et fortroligt papir fra Undervisningsministeriet fremgår, at man overvejer at lade erhvervsskolerne udbyde 10. klasse på linie med folkeskolen. Oveni skal det lovfæstes, at halvdelen af året skal bruges til en obligatorisk del med dansk, matematik og engelsk. Mindst fire uger skal gå til et 'brobygningselement', den gældende afsluttende prøve erstattes af en obligatorisk prøve på et niveau, eleven selv har valgt, og projektopgaven skal afløses af en individuel opgave, der 'dokumenterer det arbejde, der ligger bag elevens videre uddannelsesvalg'.

Og - for at det ikke skal være løgn - så er det ikke sikkert, at efterskolerne skal omfattes af lovændringerne. For fremtiden kan realiteten altså blive, at hver erhvervsskole tilbyder én slags 10.-klasser, folkeskolerne en anden slags og efterskolerne en tredje slags. Alt sammen tilsat brobygning af varierende omfang og obligatoriske opgaver og prøver på selvvalgte niveauer. De 80 indgange til ungdomsuddannelserne bliver kun småforvirring i forhold til den babylonske 10.-klasse-forvirring, der overvejes.

Undervisningsministeren ønsker ikke at kommentere det fortrolige papir over for Folkeskolen. Angiveligt fordi indholdet forhandles med partierne. Forhåbentlig betyder det ikke, at beslutningsgangen bliver lige så ukvalificeret, som da Folketinget vedtog loven om en ny læreruddannelse, hvor partierne blev enige inden debatten, så der bagefter kun kunne ændres detaljer. Ordførerflertallet havde besluttet sig, så man behøvede ikke at lytte til hverken argumenter, advarsler eller alternative forslag.

-th

Læs side 20

Erhvervsskoler kan tilbyde én slags 10.-klasser, folkeskoler en anden slags og efterskolerne en tredje slags