Tidssvarende faglighed

Vagn Madsen er i Folkeskolen nummer 13 endnu en gang gået til kamp mod folkeskolelovens læringssyn og til kamp for sit eget.

Under overskriften 'Det udvandede læringsbegreb' går han i sin sædvanlige veloplagte stil til angreb på enhver, som ikke er fuldstændig enig med ham.

Til beroligelse for Madsen og andre læsere af hans og mine læserbreve slår jeg gerne endnu en gang fast, at jeg bestemt går ind for faglighed og traditionelle færdigheder i folkeskolen.

Men som jeg også prøvede at få frem i mit interview om ministeriets Klare Mål, der denne gang var Madsens anledning, så er det altså i vore dage ikke nok med gode gamle, målbare færdigheder. Verden forandrer sig. Derfor er der ikke kun brug for traditionelle kompetencer som at 'kende og beskrive', men også brug for en række nye såsom evnen til selvstændigt at vurdere og vælge mellem de utal af informationer og muligheder, som den nye verden indeholder. Der er med andre ord brug for både traditioner og fornyelse - i skolens fag og på tværs af dem.

Derfor er der god grund til at gå i dialog med regeringen og kommunerne om præciseringen af fagmålene og det nye projekt, Styrkelse af Fagligheden. Begge er udmærkede arbejdstitler, men det er en af en levende fagforenings mange opgaver at arbejde for, at sådanne overskrifter kommer til at dække over en tidssvarende faglighed. Og det indebærer altså, at elevernes færdigheder skal kunne bruges ude i virkeligheden.

Det er blandt andet derfor, at folkeskoleloven foreskriver, at vi i skolen også skal arbejde tværfagligt og i projekter. Fordi eleverne i de situationer kommer nærmere på den komplekse verden uden for skolens mure. Og fordi eleverne via de tværfaglige forløb ofte bliver ekstra motiverede til at fordybe sig i nye sider af skolens fag.

Jørgen Stampe

formand for DLF's pædagogiske råd