Tiden der aldrig kommer igen

En undersøgelse viste, at danske gymnasieelever ikke ved, hvor Nakskov ligger.

Så nu skal vi have prøve i geografi i folkeskolen.

Hjemme hos os lod vi Kasper i 6. og Kristoffer i 2.g svare på spørgsmålene. De klarede sig begge bedre end de udspurgte gymnasieelever.

Nu er de jo også sønner af to folkeskolelærere, så de er må­ske miljøskadede.

Men Kasper skal til geografi­prøve i 9. klasse. Hvis altså vi ikke får en ny regering, et nyt folketing, med medlemmer, der tør spørge folk, der ved, hvad de taler om, i stedet for det nuværende, der tror på ja, hvad tror de på?

Tillad mig at citere fra en, der beskæftiger sig professionelt med pædagogik. I nummer 66 af »Kvan«, et tidsskrift for læreruddannelsen og folkeskolen, med titlen: »Ungdom«, skriver lektor Jens Berthelsen:

»I forhold til den desillusionering man mange steder kan mærke over for opdragelsen af den nye generation kan det være værd at holde fast i at vi i Danmark har nogle af de bedste forudsætninger for udvikling af et uddannelsessystem der er åbent over for fremtiden. Måske skyldes det Grundtvig og Kierke­gaard, måske at vi er et lille relativt isoleret område, måske vor nordeuropæiske, protestantiske samvittighedsfølelse, at der her i landet findes en naturlig åbenhed og rummelighed over for pædagogisk nytænkning i modsætning til andre steder hvor man med Pisa-undersøgelser og rigide krav søger at fastholde en tid som aldrig kommer tilbage«.

Desværre er Christiansborg et af de steder, hvor man med Pisa-undersøgelser og rigide krav sø­ger at fastholde en tid, som aldrig kommer tilbage.

Så nu får vi prøve i geografi.