Tid til selvransagelse

Blandt de mest overraskende og tankevækkende konstateringer i Pisa-rapporten er denne, at danske skoleelever i foruroligende ringe grad bryder den sociale arv. Men man skal nu ikke lede længe, før nogle af forklaringerne springer i øjnene - med de begrænsninger, der ligger i enhver generalisering.

At bryde den negative sociale arv koster kamp. Det fordrer høj motivation, stædighed og målbevidsthed. Pisa viser, at danske elever regner sig selv for at være særdeles fagligt kompetente. Uoverensstemmelsen mellem deres tilfredshed med egne præstationer og det faktiske niveau er så påfaldende, at det ligner blomstrende selvovervurdering. Hvorfor dog kæmpe, når man er så dygtig? Det skal jo også være sjovt at gå i skole, og bliver det kedeligt og anstrengende, så gider vi i hvert fald slet ikke. Danske elever er generelt ikke vedholdende, deres læringsstrategier er forbavsende primitive, og de forstyrrer sig selv og hinanden i sådan en grad, at de selv synes, det er for meget. I undervisningsdifferentieringens og succespædagogikkens hellige navne har folkeskolen ophævet de fælles faglige referencerammer, sikret eleverne mod skolenederlag og frataget dem muligheden for at vurdere sig selv realistisk. Prisen betales åbenbart af dem, der kommer fra et hjem uden bogreol.

'Verdens flotteste folkeskolelov' har tilsyneladende visse elitære træk. Bliver vi ikke nødt til at foretage en tilbundsgående selvransagelse?

Niels Christian Sauer

medlem af DLF's hovedstyrelse