Testene i Pisa

Inge Henningsen (Folkeskolen nummer 11) har i lighed med andre analyseret de test, der er offentliggjort fra Pisa-undersøgelsen, og fundet forskellige mangler, som derefter bruges i argumentationen mod Pisa.

Det gælder overordnet, at de offentliggjorte test er eksempler, der er kasseret på grund af problemer, herunder de problemer, der er ved på forskellige sprog at finde dækkende ord for samme begreber, på grund af svag evne til at differentiere mellem svage og stærke elever eller slet og ret på grund af mangelfulde oversættelser. De offentliggjorte test har været tænkt som eksempler, hvor man kunne studere de overordnede principper for testenes opbygning, og få har formentlig tænkt på, at nogen ville sætte sig ned og hudflette dem. Efterfølgende kan vi så fundere over, hvorfor vi ikke har bragt advarsler mod, at de fremlagte eksempler er kasserede test det må vi gøre i fremtiden.

En anden ting, som kritikerne ikke er opmærksomme på, er, at det er test udviklet til at blive løst af 15-16-årige med den viden og bevidsthed, de har på det trin. Testene er udviklet på baggrund af forslag indsendt fra samtlige deltagende lande, og det er først og fremmest det hollandske evalueringsinstitut Cito, der med sine næsten 500 medarbejdere har den psykometriske ekspertise, som skal til for at detailudforme testene. Kritikerne kigger på testene med deres ikke bare voksne, men voksne ekspertøjne, og det er noget ganske andet.

Mange, blandt andre DLF, har bedt om, at alle test blev offentliggjort, men det ville selvsagt umuliggøre, at man kan studere udvikling over tid, hvad der netop er et af Pisas formål.