Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Testbare resultater

Torben Thomsen
Start debatten
29. august 2002, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Der er altid en anelse selvudlevering, når man sætter ord på tryk. Man afslører sine tanker, prioriteter, ønsker og somme tider sine fejl. H.C. Grau Nielsen, Odense, fastslår i Folkeskolen nummer 33 i forhold til mit indlæg 'Forskning uden kendsgerninger', at jeg 'for en gangs skyld tager fuldstændig fejl'. Tak for karakteristikken - og, må man forstå, resten af gangene kun fejl! Det var jo ikke rart. Nå, men fejlfinderen gøres hermed opmærksom på, at begge Ole Grünbaums artikler i Information henholdsvis 19. juli og 26. juli om informationssamfundet fortjener at blive læst af mange lærere. Det er absolut en fejl kun at nævne den ene, der havde overskriften 'Informationer lyver'. Den anden hed: 'Morlil er en server'. Ole Grünbaum har selvfølgelig ret i, at de millioner af informationer, der ligger på internettet, rummer en masse løgnehistorier. Det er efter min mening en fejlslutning, at så kan folkeskolens unge heller ikke præsenteres for kontrollerbare testresultater. Jeg går ind for en forudsigelig totalitet, der betyder, at min elev i 9. klasse kan løse en opgave i engelsk, der blot kræver kendskab til navnet på den spanske hovedstad. Ole Grünbaum skelner imellem videns- og informationsdeling. Informationer ligger på servere og står i bøger, men viden er vore elevers kropslige levendegørelse af disse nødvendige informationer. Skolen kunne snarere takle den sociale arvs betydning, hvis en del af skolens arbejde betød tilegnelse af testbare resultater, fordi barnet her er på vej til ved lærerens hjælp at opbygge et lager af informationer, der gør, at der kan arbejdes hen imod en tilstand, hvor man forstår og kan gøre noget. Det kaldes viden. Informationer om ord, tal, matematik, fysik, historie, geografi og meget mere. Praktiske øvelser i informationst--ilegnelse er begyndelsen til at nå det egentlige mål: levende viden. Moderne pædagogik synes vist, at udbuddet af informationer er så omfattende, at det er spild af tid at lade elever arbejde med mere testbart materiale. Det minder om Voltaire og dennes tjener, som ikke ville rengøre mesterens støvler, da de jo straks ved brug ville blive beskidte igen. Resolut svarede filosoffen igen ved at fjerne nøglen til spisekammeret, da tjeneren jo ville blive sulten igen. Uanset hast i udbuddet af informationer betaler den bevidste tilegnelse sig, ligesom det betaler sig at pudse støvler og spise.

Folkeskolen nr. 35 2002

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Torben Thomsen

Aars

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Testbare resultater

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS