Nogle lærere bliver fristet til teaching to the test. Herved siver det, som tests tester, ned i undervisningen. Det er nu (åbentbart) vigtigt fx at kunne læse ord uden mellemrum - det sker jo nogle gange, at mellemrumstasten går i udú, og det skal vi træne vores elever til at kunne gennemskue. Det er vigtigt, må nogen synes… Eller….
Men hvorfor føle sig fristet til at undervise i sammenskrevne ord? Jeg tvivler på, at vi finder mange lærere, der tænker, at denne kompetence er særligt brugbar for eleverne, når vi vinker farvel til dem efter 9. klasse.
Jeg tror, at det hænger sammen med, at vi gerne vil have, at vores elever klare sig godt - og det bliver kun dokumenteret ved tal i form af karakter (eller et bogstav+tal). Så hvis eleverne skal levere en høj score, så må vi undervise i det, der giver point…
Måske hænger det også sammen med, at vores egen individuelle undervisning - ja hele vores personlige professionalitet - bliver målt på, hvor godt vores elever klarer sig. På “min” skoles Skoleport kan forældre og andet godtfolk se, hvilke karakterer der blev givet ved sidste års afgangsprøver - helt ned til hvor mange 4-taller, der blev givet i læsning blandt de 65 elever, der var til FSA.
Hvad skal hvem bruge dét til? Er det for at fodre forbrugermentaliteten?
Hvis vores elever skal score høje karakterer, og “vi selv” skal score respekt, som resultat af en fantastisk undervisning, som har resulteret i høje karakterer, kan en fristende vej at gå være: Teaching to the test.
Men stå imod, kære kolleger. Lad ikke tests rokke ved jeres didaktik - I ved bedre!
Teaching to the test
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.