Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

’Tavshedens labyrint’

Den 3. september er der premiere på den tyske film ’Tavshedens labyrint’ – ’Im Labyrinth des Schweigens’.
Nedenfor en præsentation af filmen og dens muligheder i tværfaglig undervisningssammenhæng bl.a. belyst ved henvisning til relevante links.
Endvidere en invitation til en gratis filmforevisning.

Flemming Nygaard
Flemming Nygaard
2 kommentarer
20. august 2015, kl. 17:08

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

#Fil 2

På Tyskbloggen blogger på skift medlemmer af Tysklærerforeningens bestyrelse.

’Tavshedens labyrint’ fortæller historien om Auschwitzprocessen og de modige mennesker, der kæmpede for retfærdighed i efterkrigstidens Tyskland.

Filmen udspilles i Frankfurt i året 1958.

Filmen beskriver Auswitzprocessens forhistorie, men er frem for alt et portræt af Forbundsrepublikken i de sene halvtredsere.

Den tyske økonomi blomstrer og en krigstræt nation vil helst glemme, hvad der skete under Anden Verdenskrig og i stedet fokusere på fremtiden.

Da en journalist tilfældigvis opdager, at en tidligere fangevogter i Auschwitzlejeren nu arbejder på den lokale skole, er der ingen offentlige instanser, der vil beskæftige sig med problemstillingen, undtagen den unge advokat Johann Radmann.

Med en urokkelig vilje lykkes det Johann at grave dokumenter frem med afgørende beviser mod flere tusind SS-officerer, der tjente i den grufulde udryddelseslejr, og som nu er offentligt ansatte.

En vigtig del af Tysklands historie og chancen for at få sandheden ført til protokols er ved at forsvinde i en labyrint af tavshed, og alle synes at have været involveret - selv på højeste regeringsniveau.

’Tavshedens labyrint’ skildrer tyskernes opgør med en national skyldfølelse, der handlede ligeså meget om uvidenhed hos en stor del af befolkningen som modvilje hos enkelte magthavere mod at få sandheden frem.

Filmen rejser stadig relevante spørgsmål om krigsforbrydelser, kollektiv hukommelse og om, hvordan et lands historie ender med at blive skrevet.

Interesserede kan læse mere på wikipedia:

https://de.wikipedia.org/wiki/Im_Labyrinth_des_Schweigens og se filmens trailer på filmens officielle hjemmeside: http://upig.de/micro/im-labyrinth-des-schweigens.html

Skuespilleren Alexander Fehling, der spiller filmens unge advokat Radmann bliver interviewet til avisen Frankfurter Allgemeine her:

http://www.faz.net/aktuell/gesellschaft/labyrinth-des-schweigens-alexander-fehling-im-gespraech-13255544.html

De, der ønsker at gå mere i dybden, kan eventuelt læse her:

http://www.welt.de/kultur/kino/article134100378/Netzwerke-alter-Nazis-im-Kartell-des-Verdraengens.html fra avisen ”Die Welt”, hvor der findes såvel omtale som trailer.

Gratis introduktionsforevisning

Filmdistributionsselskabet Scanbox Entertainment, der udlejer filmen, fortæller til Tysklærerforeningen for Grundskolen, at der i forbindelse med filmens danske biografpremiere vil blive udarbejdet undervisningsmateriale, der er målrettet folkeskolens udskoling, og som kan anvendes i fagene tysk, historie, samfundsfag og kristendomskundskab.

Der vil i forbindelse med filmens premiere blive en gratis forevisning, interesserede lærere vil få mulighed for at se filmen samt høre mere om undervisningsmaterialet.

Visningen af ’Tavshedens labyrint’ bliver den 3. september kl. 16.30 i Grand Teatret i København (Mikkel Bryggers Gade 8, 1460 København K). Adgang er gratis, men da der kun er et begrænset antal billetter tilgængelige, bedes interesserede lærere tilmelde sig senest den 28/8 kl. 12 ved at skrive en mail med navn (og eventuelt antal ønskede billetter) til Sophie D’Souza: sophie.dsouza@scanbox.com

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

’Tavshedens labyrint’

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS