Tavs viden går tabt

Jeg har i disse dage med stor glæde læst Jan Brødslev Olsens nye bog 'Læringsrum'. Han er i stand til at sætte ord på mange af de fornemmelser, der rører sig i en ældre lærers hoved, når man, som Vagn Madsen så fint udtrykker det i et læserbrev, 'ser det som et kvalitativt adelsmærke, at enhver løsningsmulighed helst skal fremvise en labyrintisk irgang af forvildede omveje'.

I mange henseender er jeg uenig i Vagn Madsens synspunkter, men hans konklusioner i netop det læserbrev er jeg enig med ham i.

I bogen 'Læringsrum' defineres teamsamarbejde på en ligefrem måde til at være en arbejdsmoral, der kun forholder sig til erfaringernes overflade.

Teamwork er 'et nyttigt dominansredskab, fordi det har et overfladisk indhold og kun fokuserer på øjeblikket'.

Dermed skabes 'det ironiske menneske', og den enkelte medarbejders virkelige værdier som for eksempel den tavse viden: mange års praktisk erfaring og menneskekundskab, kan ikke bruges.

Alle lærere med mange års erfaringer ved det, som vores Evalueringsinstitut har fået millioner til at finde ud af. Læring gennem projektarbejde og selvvalgte opgaver skabes kun, hvis eleverne i forvejen besidder både de personlige og de faglige forudsætninger for at se dybere årsagssammenhænge.

Og mine erfaringer siger, at det bliver de ringere og ringere til.

Jeg havde en meget stor oplevelse forleden, da jeg var til koncert i vores musikskole. Her lærer eleverne under rimelig streng disciplin at synge i kor. De lærer også, at et projektarbejde aldrig nogensinde kan gøre dem til solister. Det kan kun hårdt arbejde med sangen og deres personlighed.

De synger og optræder, så man får gåsehud ned ad ryggen.

Stort set alle udsagn om teamsamarbejde og læring er baseret på teoretiske overvejelser. Jeg vil gerne læse om konkrete projekt- og læringsforløb fra ganske almindelige folkeskoler, om elevernes faglige viden før og efter samt teamlærernes evalueringer og overvejelser.

Jeg tror, at det er her, udvikling begynder.

Kai Bayer

Grindsted