Giv mig mit job tilbage! Stop denne meningsløse lockout! Om den løber i dag med eller til juleaften, så bliver resultatet jo ikke anderleden. Det blev aftalt på finansministerens kontor i oktober sidste år. Vi ved jo alligevel, det var aftalt, uanset hvor lang tid, der går.
Lad mig udføre det job, jeg blev uddannet til, og som har givet min hverdag mening. Giv mig mine elever tilbage. Min 9. klasse, der måske skal op i tysk, i kristendom eller i mundtlig matematik! Hvorfor må de ikke få den prøveforberedende afrunding på deres skoleforløb, generationer før dem altid har fået. Jeg ved, mange af dem bliver usikre og nervøse for de kommende prøver, efterhånden som dagene bare går. Er det elevernes tarv?
Giv mig min værdighed tilbage! Hvorfor skal jeg ydmyges? Jeg tog en uddannelse, landet havde brug for. Jeg tog del i opbygningen af den danske know-how, - den viden, vi alle skal leve af. Jeg har passet mit arbejde samvittighedsfuldt lige siden. Taget kurser, efteruddannelse, videreuddannelse og nye liniefag siden. Hvad er det, jeg skal ydmyges for? Anders Bondo har bedt om et indgreb nu, men KL siger: nej, lad os få lov til at aktionere i fred. Hvad er det, KL vil aktionere for? Det er jo kun én spiller på banen! Je, den er endda slet ikke på banen!
Giv mig retten til at forsørge min familie tilbage! Regeringen vil ikke gribe ind. Den bekymrer sig inderligt om ”den danske model”. KL vil have lov til at aktionere i fred. Hvad gør I da, i KL? Hvor ser vi jeres aktioner? Og hvor længe vil i aktionere? Til strejkekasserne er tomme? Til lærernes lommer er tomme? Til fagforeningernes magt er brudt? Til lærernes modstand er brudt?
Giv mig mit medborgerskab tilbage! Lad mig få lov til at være en brik i det danske samfund, jeg blev født ind i! Lad mig få lov til at bygge mit land op! Jeg ønsker ikke at være sat uden for fællesskabet. Jeg ønsker, at være en medspiller i det samfund, jeg lever i med de evner og anlæg, jeg har.
Er jeg slagen???
Nej, slet ikke og langtfra. Jeg er kampklar, toptrænet, tunet og bevæbnet til tænderne, men jeg vil kæmpe en lige kamp. En kamp, hvor begge parter har næverne fri. Jeg vil ikke ligge trådt ned i støvet på forhånd. Jeg vil anerkendes som en værdig modstander, og jeg vil kæmpe under de samme regler.
Jeg ved klart nok, at for dværge må man bøje sig dybt, og når åndelige dværge overtager magten i et samfund, så går det kun en vej, og det er nedad. Jeg ved, når solidariteten, fællesskabet og samhørigheden i et samfund går fløjtet, så tager egoismen over, og vi mister målet af syne. Vi rager i blinde og angriber hinanden. Det er ikke den vej, jeg ønsker for vort land, vort samfund. Jeg ved dog også, at den, der ler til sidst, ikke blot ler bedst, men også lever længst. Og jeg ved fra mine fysiktimer i den skole, jeg ikke må komme i, at jo mørkere, mørket er, jo lettere er det at se lyset, og stjernerne.
Jeg er ikke slagen. Tværtimod! Jeg rejser mig, der hvor jeg blev smidt og trådt ned, og jeg fortsættermod mit mål.
Få så sluttet den lockout!
Go´ kamp
Med solidarisk hilsen
Frank Zenas
Tanker ved begyndelsen af 2. lockoutuge
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.