Matematikvejledere fra København og omegn var samlet på Campus Carlsberg d. 23.1.2017 for at blive klogere på, hvad vi stiller op med de talentfulde elever i matematikundervisningen.
Dagen bød på oplæg fra Birgitte Arnvig, der er forældre til 2 talentfulde børn, og det er ikke en nem opgave, når børnene ikke trives. Folkeskolen var ikke en løsning for Birgittes børn, og hun flyttede dem til Athene Skolen, hvor de kunne gå i skole med andre børn, der var lige som dem selv. Talentfulde børn udfordrer deres omgivelser, og har som alle andre børn brug for nogen, de kan spejle sig i, og har derfor svært ved at danne venskaber, når der ikke er andre som dem selv. Det er svært for de andre børn at forstå de højtbegavede børns tanker, da de tænker hurtigt, så det er svært at følge dem.
Der var også oplæg af Uffe Sveegaard fra Sciencetalenter i Sorø, der også talte om de talentfulde børn og deres møde med folkeskolen. Han fortalte om, at mange talentfulde børn og unge ignoreres eller mødes med manglende udfordringer, de trives ikke og de udvikler dårlige arbejdsvaner. Flere mobbes, underpræsterer og nogle bliver apatiske.
Hos Sciencetalenterne definerer man børnene og de unge med særlige talenter, som dem der:
- Har særlige forudsætninger inden for et eller flere områder
- Har lysten og viljen til at yde en særlig indsats
- Har mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimuleres
Der er 1 til 2 talentfulde elever i hver klasse, og der ligger et kæmpepotentiale, der bare skal udnyttes til glæde for børnene selv, men også for resten af skolen og samfundet.
Der er kun 12 % af skolerne i Danmark, der har en strategi eller plan ift. de talentfulde elever, det må kunne blive bedre!
Talent
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.