Lige nu skrives der historie. Og vi befinder os midt i det. Midt i orkanens øje. I Italien så vi militærkonvojer fragte lig væk i nattens mulm og mærke. Scener som man førhen forbandt med film.
Herhjemme frygter man for lignende scener. Alle er mere eller mindre grounded derhjemme.
Familier og individer tvinges til at blive hjemme. I dage, uger og måske måneder. Før Danmark lukkede ned navigerede vi rundt i vores vante rammer og rutiner. Et par timer sammen med familien og videre til træningen i fitnesscenteret, fodboldklubben mm.
Børnene undervises hjemme nu. Fjernundervisning. Al kontakt til klasselærer og klassekammerater sker nu online. Visuel kontakt.
Tålmodigheden og udholdenheden kommer nu på prøve. Måske lidt frygt og angst for uvisheden.
- Børnene har mistet skolen for en rum tid.
- Børn kan ikke lege med deres klassekammerater
- Arbejdspladser lukkes ned
- Gaderne ligger øde
- Frygt præger samfundet
- Uvisheden præger. Hvordan vil fremtiden se ud?
Den her virkelighed er en del af millioner af flygtninges virkelighed.
Derfor hjælper det at se tingene i et større perspektiv.
Det skal nok blive godt igen. Det bliver endda endnu bedre end før. Vi vil begynde, at revurdere vores værdier og tilgange til hinanden.Og her tænker jeg på de bløde værdier. Bedre sammenhold, stærkere familiebånd, mere medmenneskelighed. Det skal nok blive godt.
Taknemmelighed og tålmodighed
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.