Tænk, hvis der kun var 17 i hver klasse

Jeg stod foran computeren og kiggede skiftevis på skærmen og ud i klassen. 7.B var mødt ind til deres sidste dag før vinterferien. Men i modsætning til de 27 elever, der plejede at være i lokalet, talte jeg nu kun sytten. Ti fraværende. Ti, der enten var syge, på tidlig ferie, på ZBC til talentforløb eller til tandlæge. Det så helt skørt ud. Helt forkert. Men samtidig så rigtigt.

Jeg tænkte tilbage på min allerførste klasse, som jeg blev klasselærer for tilbage i 2008. De var atten i den 7. klasse. 18 unge mennesker, som jeg skulle forholde mig til og lære at kende. Enkelte havde brug for særlig hjælp og støtte, men til dem fandtes der AKT. Min rolle var udelukkende at samarbejde med AKT, forældrene og klasseteamet. Jeg arrangerede overnatning på skolen sammen med klasserådet, vi holdt bankoaften og juleklippehygge og chilismagning. For det havde jeg både tid og overskud til.

Men tilbage i nutiden stod jeg foran 7.B. Jeg talte telefonerne i skabet. Det stemte: 17 stk. Jeg rystede mindet om “de gode gamle dage” af mig og smilede ud i klassen. Det er jo ikke deres skyld, tænkte jeg. Her sad sytten unge mennesker og var klar til dagen sammen med mig. De havde brug for nærvær og ikke en lærer, der drømte sig langt væk i fortidsminder. Men samtidig fyldtes jeg med en følelse af uretfærdighed over for netop disse skønne unge mennesker. For hvis de i stedet for 27 havde været sytten som i dag, så havde de haft bedre vilkår og bedre mulighed for at blive set og hørt. Og ikke kun i forhold til det, som personligt er svært, men også i undervisningen. Tænk at kunne nå rundt til alle - i alle lektioner hver dag.

Folkeskolen var bedre i gamle dage

Det kan godt være, jeg lyder som en gammel og sur dame, der ikke lever i nuet, men som sidder fast i fortiden - dengang alting var bedre. Men so be it. For det var bedre i gamle dage i folkeskolen. Ikke kun i forhold til antallet af elever i klasserne, men også på mange andre parametre.

Ja, vi er blevet klogere. Vi screener for alt muligt. Vi har mere viden om diagnoser, udfordringer, vanskeligheder og redskaber til dit og dat. Men hvad hjælper alt det, hvis tiden og overskuddet ikke er der?