Denne overskrift skyldes ikke, at nu skal der blæses til kamp mod de til tider noget for store byskoler. De fleste af disse skoler gør - stordriften taget i betragtning - et sobert stykke arbejde uden de store armbevægelser. Og tak for dette.
Når jeg vedrørende de syvklassede skoler råber vagt i gevær, skyldes det noget helt andet, nemlig den nye seminarieordning, som lovmæssigt skulle løbe af beddingen i løbet af 1997. I denne lov ser det for mig ud til, at grunden lige så stille bliver lagt til, at man vil gå ud fra, at overbygningen fremover skal hedde: 7.-10. årgang.
Man vil ganske givet forsøge at underbygge denne nye model med en masse pædagogiske fortrin frem for den nuværende ordning (8.-10. årgang). Vil man derfor bevare de syvklassede skoler med de pædagogiske, praktiske og sognemæssige fordele/muligheder, som disse skoler indebærer, så er klokken nu fem minutter i tolv! Det er absolut på høje tid, man trækker i arbejdstøjet.
Poul Erik Hansen
Askov
Syvklassede: Vær beredt
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.