Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Syngende reformationsmarkering i undervisningen – kan man det?

I denne blogpost har vi lånt pladsen ud til Sangens Hus’ Videncenter for sang, som har nye ressourcer på de digitale hylder i anledningen af 500-året for reformationen i Europa.

Anne Märcher
Start debatten
10. juni 2017, kl. 03:16

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

2017 er 500-året for reformationen i Europa, og i den anledning står Sangens hus bag et nyt undervisningsmateriale. Omdrejningspunktet er 5 salmer – én fra hvert af de 5 århundreder, der er gået siden reformationen. Der er undervisningsmateriale til grundskole, efterskoler og gymnasier, samt helt nye korarrangementer, som alle kan bruge.

Undervisningsmaterialet, som er udviklet til udskolingen, er lavet med henblik på fagene historie og kristendomskundskab, og ligger frit tilgængeligt, så brug det, brug det! Man kan også lade sig inspirere af dette materiale – udviklet særligt til efterskolerne, der giver bud på, hvordan de 5 salmer kan inddrages i undervisningen i fx dansk og samfundsfag, og man kan lytte til salmerne og hente tekst, noder og korarrangementer her. Vil man fordybe sig yderligere, ligger der også baggrundsartikler på videncenterets hjemmeside.

#Fil 2

Hvorfor inddrage salmer i undervisningen?

Et af de væsentligste kendetegn ved den nye gudstjeneste efter reformationen er menighedssangen, og på den måde er salmesangen, og i forlængelse af denne også den folkelige fællessang, en fremtrædende del af reformationens virkningshistorie. Den nye form for salmesang, der fulgte med reformationen, var væsentlig i forhold til at sprede reformationens budskab. Derudover har den medvirket til at skabe fællesskab og kollektiv identitet ikke blot i den enkelte menighed, men også på sigt – efterhånden som standardiserede versioner af salmerne blev spredt via salmebøgerne – medvirket til at skabe et forestillet fællesskab, der rakte ud over ansigt-til-ansigt-fællesskaberne i det traditionelle samfund. På den måde har fællessangen – først den kirkelige og senere også den verdslige (fx den nationale fællessang) i høj grad været med til at bane vejen for det moderne samfund – for demokrati og national identitet.

Salmer er derfor en vigtig kilde til fortidige virkelighedsopfattelser. Ud over at være religiøse tekster, fortæller de også om, hvordan deres samtids mennesker oplevede livet. Særlig interessante er de salmer, som bed sig fast, og derfor udtrykker typiske forestillinger, som var udbredte i samtiden. Det er oplagt at bruge bruge netop disse som udgangspunkt for at introducere et felt som mentalitetshistorie - hvorved historieundervisningen bliver andet og mere end begivenhedshistorie.

Undervisningsforløbet til udskolingen er tænkt som et tværfagligt forløb mellem historie og kristendomskundskab med en musikalsk dimension, da salmerne benyttes som afsæt til forståelse af de historiske perioder. Forløbet er tilrettelagt, så det er fleksibelt og kan bruges enten som det er eller som en del af et større forløb om reformation. Omfanget er ca. 6 lektioner.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Syngende reformationsmarkering i undervisningen – kan man det?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS