Svar til Frithiof Nilsson

Efter grundig gennemlæsning må jeg nok gøre afbigt over for Frithiof Nilssons indlæg i Folkeskolen nummer syv. Som han ikke kan finde megen argumentation hos mig, magter jeg heller ikke at uddrage argumenter for 'den bedste af alle skolelove' fra hans 'Tekstskabelon'. Jeg må nøjes med en tro på, at hans argumentation selvfølgelig foreligger i fyldestgørende og sublim form.

Den folkeskolelov, der med sit afsæt i 1975-loven påviseligt har sat læse-, stave- og regnefærdigheder over styr, og som lægger afstand til en systematisk faglig vidensformidling dels gennem totalt udvandede ministerielle læseplaner, dels ved at tvinge fagligheden i baggrunden til fordel for tværfaglighed uden forudgående faglig tilegnelse, har med de sammenbragte udelte klasser sin styrke i opfyldelsen af et ensgørende lighedskrav, der via diverse revolutioner i forrige århundrede udkrystalliseredes i den marxistiske filosofi, der efter at have vist sit rædselsherredømme i den halve verden nu skal realiseres stille og fredeligt i den danske folkeskole. Frem for blodig revolutionær virksomhed sker det hos os med brugen af virkelighedsfordrejende demagogisk propaganda om den differentierede undervisnings mulighed for at lade individet komme til sin ret i den mest individfjendske kollektivistiske skole nogensinde. Dette, mener jeg, er en form for argumentation.

Mit skoleprogram, som Frithiof Nilsson efterlyser, består således af den delte skole, der accepterer menneskers forskelligheder, og som modsat den udelte skole tilgodeser alle elevkategorier undervisningsmæssigt, og som sætter den fagligt vidensformidlende undervisning i centrum.

Vagn Madsen

viceskoleinspektør

Brønderslev