Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Stress skal bekæmpes

Thomas Andreasen
Thomas Andreasen
Start debatten
9. februar 2018, kl. 15:29

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Vi har hørt det før - stress er et stigende problem i den offentlige sektor. Nu er det, desværre, igen blevet dokumenteret, at ikke mindst de arbejdspladser hvor medlemmerne af Danmarks Lærerforening arbejder, er udsat for stress i et uacceptabelt omfang. Det viser en netop offentliggjort rapport fra FTF. Her dokumenteres det, at over 40 procent af lærerne oplever, at de altid eller ofte har arbejdsopgaver, de ikke kan nå, og at arbejdstempoet er så højt, at det påvirker kvaliteten af arbejdet.

Folkeskolen nr. 03 2018

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det er desværre et generelt billede, at der alt for mange steder er alt for mange arbejdsopgaver i forhold til den tid og de resurser, der er til rådighed. De igangværende overenskomstforhandlinger er en passende anledning til at gøre noget ved de arbejdsmiljøproblemer, vores medlemmer oplever på arbejdspladserne. Overenskomst 18 skal, blandt meget andet, bidrage til, at det psykiske arbejdsmiljø forbedres. Folkeskolen og samfundet har brug for, at lærerarbejdet er attraktivt og fri for stress. Ikke kun for lærernes skyld, men også fordi det gavner elevernes undervisning. Meget tyder på, at stress er en konkret barriere for, at tilstrækkelig mange vælger en karriere i det offentlige.

Stresssygemeldinger koster også mange penge. Det bør derfor være i alles interesse, at hele den offentlige sektor kan rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Det kræver ofte benhård prioritering på skolerne, når man skal forsøge at få resurser og arbejdsopgaver i balance. Vi ved, at flere og flere skoler og kommuner som et led heri arbejder målrettet med Professionel Kapital. Gennem dette arbejde sættes der et tydeligere fokus på kerneopgaven. Og når der fokuseres på og arbejdes målrettet med kerneopgaven eller kerneydelsen, så styrker det kvaliteten af undervisningen. Når lærerne har bedre muligheder for at levere høj kvalitet i arbejdet, forbedres arbejdsmiljøet, og det medvirker til at reducere stress rundtomkring på de enkelte skoler.

Det kræver vilje og handling fra alle parter, når vi skal bekæmpe stress. Danmarks Lærerforening bidrager gerne med yderligere ideer og forslag til konkrete handlinger.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Stress skal bekæmpes

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS