Strejke sætter dagsorden

I Folkeskolen nummer 1-2 læste jeg, at timetælleriet skal være slut.

Ideologisk kan jeg godt give Anders Bondo ret, men da jeg befinder mig i den faktiske virkelighed, der byder på besparelse efter besparelse, så tvinges jeg til at være nidkær. Vi er på den skole, hvor jeg er ansat, langt fremme med selv at administrere vores arbejdstid, hvilket flertallet har været tilfreds med. Der er mange positive ting at sige om den måde, vi gør det på. Men selvom det er dejligt at være lærer, især når der er stor selvbestemmelse og frihed, så skal vi også kunne sige stop, når grænsen er nået, og det er den nu, når vi gang på gang udsættes for besparelser.

Det kan godt være, at rigtig mange kommuner ved, hvordan man skaber en god skole, jeg er bare ikke ansat i en, og hvordan vil DLF håndtere de kommuner, der rent faktisk er ligeglade med, om de har en god skole eller ej, når blot økonomien hænger sammen? Anders Bondo svarer på Kristian Wulfs udmærkede indlæg, at arbejdsnedlæggelser ikke er vejen. Er det ikke at strække våben, allerede inden forhandlingerne er gået i gang? Strejke og arbejdsnedlæggelse er nogle af de redskaber, vi har til rådighed som en faglig organisation. Hvorfor mener du ikke, at vi skal bruge disse redskaber? Det med den politiske indflydelse er vel det, der har været forsøgt anvendt de sidste par år, og det er der jo ikke kommet meget ud af. Strejker og arbejdsnedlæggelser er i mine øjne nogle af de måder, hvorpå vi kan sætte dagsordenen og vel at mærke få noget ud af det. I hvert fald skal vi ikke på forhånd frasige os muligheden. Jeg går selvfølgelig ud fra, at strejkekassen i DLF bugner, da der jo ikke har været strejket i mange år.

Poul-Arne Braaby

Faaborg

Svar

Jeg ved, at mange deler dine bekymringer. Jeg vil derfor understrege, at fleksibilitet, som jeg taler for, nødvendigvis må forudsætte, at der overordnet er en ramme, der sikrer den enkelte lærer nogle fornuftige arbejdsvilkår. Alternativet til timetælleriet må naturligvis ikke være, at der er fri jagt på lærernes arbejdstid, og at lærerne kan pålægges opgaver efter kommunens forgodtbefindende.

Jeg synes, at vi skal give KL et tilbud om en arbejdstidsaftale, der øger fleksibiliteten, begrænser bureaukratiet og administrationen og minimerer antallet af gråzoner og dermed antallet af konflikter på den enkelte skole. Modydelsen skal være en aftale, der overordnet sikrer en fornuftig ramme for lærerens arbejde. I sidste ende vil det være en fordel for begge parter, da det efter min vurdering vil øge kvaliteten af arbejdet i skolen.

Jeg mener i øvrigt bestemt ikke, at vi skal fraskrive os strejkevåbnet. Det kan være et helt nødvendigt element i kampen for en bedre arbejdstidsaftale, et fornuftigt lønsystem og så videre. Men en strejke kan ikke stå alene. Den må nødvendigvis være en del af en samlet strategi.

Anders Bondo Christensen

formand for DLF