Ord kan rammes af inflation. Et ord kan blive brugt eller misbrugt så mange gange, at dets oprindelige mening falder i baggrunden. Dette er sket med ordet ”historisk”. Politikere eller journalister er blevet så glade for ordet, at selv den mindste begivenhed opnår æren af at være historisk.
I nat sker der rent faktisk noget historisk. Et medlemsland forlader EU. Det er næppe gået henover hovedet på nogen, at udmeldingen ikke er forløbet uden bump på vejen. Man har kaldt det en skilsmisse, selv om det resten af 2020 vel nærmere har karakter af separation. Storbritannien vil ikke længere, og derfor vælger man at klare sig selv under nye, dog ikke umiddelbart veldefinerede rammer. EU står lidt hovedrystende tilbage, og kan ikke helt forstå denne pludseligt opstået trang til selvrealisering. Det virker overilet og besværligt. If it ain’t broken, why fix it?
Det er naturligvis værd at nævne i vores samfundsfags- og historieundervisning. Det siger næsten sig selv. De store portaler har Brexit på programmet, men de eksisterende undervisningsforløb har båret præg af, at Brexit reelt ikke har været en realitet før nu. Ene og alene, fordi briterne ikke har kunne blive enige, har skiftet premierministre og råbt og skreget i parlamentet og på gaderne i Storbritannien.
Nu er vi således nået til et døgn, der vil gå over i historien. Boris Johnson vil tale til nationen, der vil være fest med fyrværkeri, der med lidt humoristisk sans vil kunne ses i Frankrig.
Hvad betyder det for Storbritannien, for EU og for os i Danmark? Det kan du se i linket nedenfor.
Rigtig god weekend derude.
Store skilsmissedag. Brexit er en realitet. Også i historie og Samfundsfag
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.