Stop en halv

Danmarks Evalueringsinstitut har efter en evaluering blåstemplet læreruddannelsen. Samtidig mener undervisningsministeren ikke, at uddannelsen passer til den nye folkeskolelov, fordi hun ser den som en enhedslæreruddannelse, hvor lærerne er uddannet til at undervise fra 1.-10. klasse.

Men behøver der at være en modsætning mellem disse to synspunkter?

Ser man uddannelsen på lægestudiet, er det også i selve universitetsuddannelsen en enhedsuddannelse. Alle læger har modtaget den samme grunduddannelse, men når de efter endt universitetsstudium har fået deres eksamensbevis, begynder en tur­nusordning. Den drejer sig om at få praktisk erfaring inden en specialisering. Hvorfor ikke overføre denne tankegang til læreruddannelsen? Når den studerende er færdig med sin seminarieuddannelse, begynder en praksisperiode, hvis formål er at give den unge lærer indsigt og erfaring med undervisning på forskellige klassetrin. Efter denne periode kan læreren så beslutte sig for en form for specialisering. Dette valg sker nu med større kvalificering for, hvor læreren trives bedst og vil lægge sine kræfter og professionelle udvikling.

Også i praktikken under uddannelsen kunne man lade sig inspirere af lægeuddannelsen. Når de lægestuderende er i praktik, bliver de nemlig direkte undervist af de læger, som de er i praktik hos.

Måske skulle man også gøre noget formelt for folkeskolens praktiklærere. Der er allerede mange steder, der tilbyder uddannelse til praktiklærere, men måske skulle dette være obligatorisk, dels som en yderligere kvalificering af lærerne på den enkelte skole, dels for at skabe den nødvendige forståelse for sammenhæng mellem teori og praksis hos den studerende.

Alt i alt kunne denne måde at samarbejde teori og praksis på være et både-og for den nuværende læreruddannelse og en specialisering af læreren.