Stop angrebet på tjenestemænd

Landsstyrets behandling af medlemmerne i Tjenestemænds og Overenskomstansattes Centralorganisation i Grønland, Nunatsinni Atorfillit Kattuffissuat (Nak), er helt uden sidestykke og med til at skabe et dårligt og usikkert arbejdsklima på alle offentlige arbejdspladser.

Naks medlemmer tilhører for størstepartens vedkommende den del af arbejdsstyrken, hvor resultaterne af indsatsen ikke kan 'måles og vejes' lige her og nu.

Vores daglige arbejde har i meget stor udstrækning med mennesker og service at gøre. Netop dette forhold gør, at Landsstyret som arbejdsgiver skal værne ekstra meget om sine ansatte, være en god arbejdsgiver og føre en personalepolitik, der gør, at medarbejderne føler sig trygge og godt tilpas.

Så kommer resultaterne af sig selv, og det arbejde vi udfører bliver synligt i form af sunde, veluddannede og tilfredse borgere med lyst og mod på tilværelsen.

Det lyder rørende, og er det måske også, men ikke desto mindre er det sandt.

- Ingen ønsker jo en arbejdsgiver, der afskaffer de frie forhandlinger

- ingen ønsker et samfund, hvor der ikke er ordnede forhold på arbejdsmarkedet, hvor den stærke overlever, og den svage bukker under

- inger ønsker en arbejdsplads, hvor alle har deres egen personlige kontrakt med Landsstyret.

Vi har et ærligt og et stærkt ønske om både at varetage vore medlemmers interesser, men i lige så høj grad samfundets. Disse to ting er uadskillelige, men vi er nu engang sat til at varetage vore medlemmers interesser, og vi kan ikke acceptere, at Landsstyret - hårdt presset af Sik - vil sætte os ganske betydeligt ned i løn.

Og det er det, sagen drejer sig om, og det skal offentligheden vide. Det drejer sig ikke om 'at nogen har fået en fri rejse en gang om året' eller noget i den retning. Det drejer sig om en tilforhandlet del af vores løn- og ansættelsesvilkår, som Landsstyret nu vil konvertere til et langt mindre beløb end den reelle værdi og oveni beskatte den!

Det er ganske enkelt urimeligt, og vi vil ikke være med!

Landsstyrets personalepolitik ender i løbet af ganske kort tid med, at de eneste, der lader sig ansætte i den offentlige sektor, er lægerne, som der til den tid også bliver hårdt brug for.

Lægerne har som bekendt fået meget højere lønstigninger end andre sammen med en hensigtserklæring om en eventuel afskaffelse af feriefrirejserne engang i det næste årtusinde.

I den forbindelse er det yderst interessant at bemærke, at lægerne lader deres danske organisation forhandle løn- og ansættelsesvilkår.

Det er der åbenbart masser af penge i, men var det det, der var meningen med afskaffelsen af fødestedskriteriet, oprettelsen af et forhandlingsapparat her i landet, og overflytning af forhandlingsretten fra Danmark til Grønland? Er det virkeligt et minus at være en grønlandsk organisation som Nak?

Der er måske noget, jeg har misforstået. Men det kan der jo ændres på. Jeg er ikke så bange for at sluge en kamel eller to, hvis det kan komme medlemmerne til gode.

Af Mogens Opstrup, formand for Grønlands Lærerforening og Nunatsinni Atorfillit Kattuffissuat, Tjenestemænds og Overenskomstansattes Centralorganisation i Grønland.

Er det et minus at være en grønlandsk organisation?