Støtte til Anni Herfort

Min anbefaling af Anni Herfort, som blev fremlagt på hovedstyrelsesmødet i august, skete ikke for egen regning, som Jane Pilegaard og Lars Sørensen skriver i Folkeskolen nummer 37. Den skete på vegne af Københavns Lærerforening (KLF), men ganske rigtigt uden forudgående rådgivning i vores bestyrelse, idet der op til mødet kun var én formandskandidat, den siddende formand.

Formand og næstformand for Københavns Lærerforening handler ud fra en klar opfattelse af vores parlamentariske basis og en vurdering af, hvad vi mener gavner KLF's medlemmer afstemt med vores ønsker om udviklingen i den store forening. Det er situationsbestemt ledelse, hvor vi aktivt forholder os til de politiske spørgsmål, når de rejser sig. I denne sammenhæng var min argumentation, at Anni havde formået at gennemføre et overenskomstforløb med en fornuftig mandatgivning, som vi som københavnere havde bakket op hele vejen. Selv om Anni selvfølgelig har begået fejl, som vi også har gjort opmærksom på, kunne vi som KLF'ere støtte hende, fordi vi på de fleste væsentlige punkter har været enige i den førte politik.

Alternativet til min klare udmelding på augustmødet ville være at afstå fra at give udtryk for vores synspunkter og 'passe'. Det har på intet tidspunkt været vores stil og tjener efter min mening ikke de københavnske læreres interesser. Vi har i hele den fireårige hovedstyrelsesperiode givet udtryk for, at vi netop ikke lider under dét syndrom blot at være sendebude for et bagland, der aldrig på forhånd ville kunne tage højde for alle de problemstillinger, der opstår under møderne.

Afstemningen i hovedstyrelsen var udtryk for en anbefaling til kongressen, og derfor har de øvrige syv bestyrelsesmedlemmer i KLF deres suveræne stemmeret, når den afgørende afstemning skal foregå i november.

Jan Trojaborg

formand

Københavns Lærerforening