Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Stjæler Fortnite og Youtube elevernes evner i naturfag?

I naturfag er nysgerrighed, lysten til at være ude, fordybelse og viden om verden nøglebegreber. Er folkeskolen ved at tabe disse begreber? Og hvor er forældrene i denne problematik?

Mette Mellerup
Mette Mellerup Naturfagsrådgiver
3 kommentarer
9. april 2019, kl. 22:45

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

3 kommentarer

Flickr/ Patrick Milan

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Mette Mellerup er Folkeskolens naturfagsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mettemellerup74@gmail.com

I en skoledebat, hvor dannelsesbegrebet atter er på dagsordenen, nærer jeg håbe om, at begrebet ”viden om verden” ligeledes vil få vind i sejlene.

Folkeskole er fyldt med elever, som mangler helt generel viden om verden. Jeg oplever den manglende viden dagligt i naturfag. Viden om lande, byer, flag, samfundsforhold, vejret eller kroppen.

Deres nysgerrighed og fantasi er sat på standby og de er blevet besat af Fortnite, YouTube og/eller sociale medier. De vil hellere sidde bag en skærm end ud og lege, de vil heller være på de sociale medier end snakke med deres kammerater, de ville hellere spille computer end gå til fodbold. Dette er i min optik billedet på et fattig barn- og ungdom.

Forældrene

Hvor er forældrene henne i dannelsen af deres børn og unge? Det er bekvæmmeligt for forældrene, at give deres børn en iPad, og hvis der ikke sættes grænser, så skaber det jo ikke konflikter.

Vi må sammen - forældre og lærere – ja alle landets voksne hjælpes ad med at åbne øjnene på den yngre generation. Tænk om leg i gården efter skole, snak og hygge med venner eller sportsbegivenheder kunne komme på mode igen – for ALLE landets børn og unge mennesker.

A og B holdet

Jeg er helt klar over, at der er et A-hold af forældre, som har skarpe regler for skærmtid. Ofte de samme forældre, som viser deres børn og unge verden – både fysisk og i en snak under aftensmaden.

Men på B-holdet er det børnene, som er de helt stor tabere. Deres primærvoksne i familien lever ikke op til deres opgave som forældre - af den ene eller anden grund...

Fælles opgave

I Folkeskolens formålsparagraf står der følgende:

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Når dette er opgaven, så har vi lige nu en stor opgave – lærere og forældre sammen.

Naturfagene

Vores opgave er ekstraordinær stor. Da vi har været vant til elever med nysgerrighed, fantasi og lysten til at være udenfor. Hvis denne evne tabes hos en stor del af eleverne, så får vores fag problemer. Naturfag må ikke tabe til Fortnite, Youtube og de sociale medier!!!

  • Hvis man er afhængig af Fortnite, Youtube og de sociale medier – hvem skal så løse verdens klimaproblemer?
  • Hvis man er afhængig af Fortnite, Youtube og de sociale medier – hvem skal så forske i vacciner og ny medicin?
  • Hvis man er afhængig af Fortnite, Youtube og de sociale medier – hvornår oplever man så det smukke i naturen?
  • Hvis man er afhængig af Fortnite, Youtube og de sociale medier – hvornår bliver naturfagslærerens undervisning så meningsgivende …
3 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Stjæler Fortnite og Youtube elevernes evner i naturfag?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS