stigmatisering

Hvordan kan vi gennem tværprofessionelt samarbejde hjælpe børn og unge, der mistrives på grund af en diagnose, uden at der opstår risiko for, at målgruppen føler sig stigmatiseret?

Artiklen vil tage udgangspunkt i tværprofessionelt samarbejde mellem lærere, pædagoger og andre aktører i folkeskolen med børn og unge med diagnoser, der viser tegn på mistrivsel og hvordan man kan gribe børn med særlige behov an, uden at ekskludere og stigmatisere dem. Ved hjælp af tværprofessionelt samarbejde vi kan bekæmpe børns negative sociale arv samt at inkludere dem, hvis udvikling kræver en særlig støtte eller hensyntagen. Dermed har vi som fagpersoner til opgave at understøtte alle børns trivsel, udvikling og læring. jf. Folkeskoleloven § 57.

Generelt er der tale om stigmatisering som en socialproces, når mennesker pga. karakteristika som køn, fysiske træk, hudfarve, seksuel orientering, livsstil m.m. bliver kategoriseret og stemplet på en måde, så der opstår diskrimination og tab af status, som fører til ringere muligheder for livsudfoldelser (Sundhedsstyrelsen, 2008).

Stigmatisering har også en kulturel og social side, og stigmatiseringsprocesser foregår i samspillet mellem mennesker i helt almindelige hverdagssituationer. Stigmatisering kan i stigende grad ses som en kulturel proces, fordi mærkatet knyttes til kollektive billeder af, hvad der kendetegner den stigmatiserede gruppe (Dansk Sundhedsinstitut DSI og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI, 2010).

Vi ser mange eksempler i hverdagen, der beskæftiger sig med stigmatisering, blandt andet i folkeskolen, en simpel sætning som "Hvis du ikke kan sidde stille, så er du nødt til at gå udenfor døren" kan forårsage stigma. Klassekulturen fortæller os, at vi skal sidde stille, når vi har undervisning, og hvis man ikke tilpasser sig kulturen, udvikler sig et stigma, og personen kan blive stigmatiseret som et irriterende problem. Nogle mennesker bliver vrede over stereotypierne af offentligt stigma, mens andre tager dem på sig og vender stigma mod sig selv. Stigmatisering kan skabe et negativt selvbillede såvel som negative følelser (Ibi