Stemmer man ja med hjernen og nej med hjertet?

Den opfattelse kan man let få, hvis man læser Politiken idag. Som nej-siger føler jeg mig sat tilbage til debatten om kvindernes stemmeret for mere end 100 år siden. Dengang skulle vi ikke have stemmeret, fordi vi var i vores følelsers vold og ikke kunne overskue konsekvenser af vores mening.

Lene Junker

6 kommentarer

20. maj 2018, kl. 14:08

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

6 kommentarer

Forståeligt nok at Politiken booster DLF-toppens argumenter om at stemme ja med en forsideartikel idag.

Som nej siger bruger jeg både min hjerne, som siger at en fagforening, som er bange for at tage konflikten mister respekt og magt overfor arbejdsgiverne. Og jeg bruger mit hjerte, som hver dag mærker, hvordan hele velfærdssamfundet er ved at falde sammen om ørerne på os.

Jeg ved ALT om, hvad DLF vil gøre, hvis det bliver et ja.

Men jeg og alle andre har også brug for at vide, hvad DLF vil gøre, hvis det bliver et nej. Det er også DLF´s opgave at repræsentere os, som stemmer nej, så vi ikke står uden en plan for et nej.

Her tænker jeg det jo er vigtigt at bygge videre på solidaritetspagten og udvikle den i den nye sammenhæng.