Stamning kureret

For cirka fire måneder siden fik jeg på stavekursus i specialcenteret en elev fra 7. klasse, som stammede voldsomt. Stamningen var så slem, at den ofte endte i et lille skrig på grund af manglen på luft til artikulationen.

Eleven svarede bekræftende på, at han aldrig stammede i forbindelse med sang - et normalt fænomen for stammere. Vi satte os for straks at finde de væsentligste forskelle på sang og almindelig tale. Vi sang sammen første vers af 'I østen stiger solen op'. Det var enkelt at konstatere, at der er tre vigtige forskelle på sang og almindelig tale: Under sangen trækker man nærmest automatisk vejret efter hver linje, man bruger mindst dobbelt så lang tid på at synge teksten i forhold til at fremsige den med normal talehastighed, og endelig trækker man under sangen hagen lidt ned mod brystet.

Efter et kvarters træning med samtale, hvor eleven trak hagen en smule ned mod brystet, og hvor han med regelmæssige intervaller blev mindet om at trække vejret (hvilket automatisk satte talehastigheden ned), udeblev stamningen totalt.

Drengen havde stammet voldsomt, siden han var halvandet år gammel. Talepædagoger har fortalt mig, at stamning ikke kan kureres. Dette tilfælde af ekstremt voldsom og årelang stamning blev kureret på et kvarter! Jeg opfordrer kolleger med stammere i klassen til at udføre tilsvarende forsøg og berette om det her på debatsiderne.

John Brogård

Brønshøj