sproget

Victor Klemperer(1881-1960) er en vigtig figur og person, når man vil prøve at forstå hvilket sprog Tyskernes brugte ifb. med deres militære magt overtagelse fra 1933-1945 i Tyskland.

Victor klemperer var selv professor i klassisk filologi og jøde og han brugte hele hans tid på at dokumentere i hans notes blok, hvilket sprogbrug det tyske rige brugte ift. deres magtovertagelse og udryddelse af Jøder i Tyskland. Bogen er et vidnesbyrd på at man med sprog som bruges systematisk og vedholdende kan bruges som et kompas og styringmiddel og dermed i stand til at ændre menneskers verdensopfattelser dvs. at se mennesket som en pest eller ideologi, som kun skal udryddes.

Sproget er med andre ord i stand til at ændre og vride magtstrukturer til magt havernes fordel og interreser, med mindre at det møder et sprog der opponere og kritisere mod det herskende sprog.

Hvem vil og tør kortlægge det pædagogiske sprog rent historisk? Dvs. hvordan har man brugt sproget ift. skole og børn og læring, det være sig politikere,lærer,psykologer og elitære fagpersoner og forældre osv.

Jeg nævner det kun fordi, jeg har bemærket at der de sidst 20-25 år i folkeskoledebatten er sneget ord ind som, undervisningsdifferencering, læringspotentiale, klasserumsledelse, maksimering, data, udvikling af forskellige art, dannelse, uddannelse, læringsmål, forandrings processor, ansvar for egen læring, læringsledelse, undersøgelse, viden, færdighed, kultur, visdom, lærdom, legat, ipad/pc forståelse, forskning, udforskning, information, oplysning, stimulering, motivation, Test, positivitet, ja hat, strukturændring, elevsamtaler og mus samtaler, forældremøder og møder og møder osv osv.

Nogle af de få begreber jeg har ovenfor skitseret er noget som skolen har indoptaget i deres måde at holde skole på dvs.det er en del af deres virkelighedsopfattelse.

Mit spørgsmål er bare i al beskedenhed, hvilket sprog bruger man for at modarbejde eller kritisere eller opponere mod eller med disse begreber?

Er skolen en dannelses institution eller er det bare en fabrik, der har til opgave at gøre eleverne til lydige/gode og sunde demokratiske medsnakkende borgere og hvor perfekthedskulturen rasser i vinden og hvor alle skal være vindere i deres egen læringssystem?

Hvilket sprog skal der styres efter og hvilke begreber skal gå til grunde og erstattes af nye begreber? Begreber som måske slet ikke er nye, men kun er erstatninger og maskeringer for tidligere sprogbrug. Med andre ord tænker jeg, at nogle begreber er ved at være så slidte at de trænger til at blive vasket(fx forskellen på børn og elever) så man igen kan se på dem og der med bedre forstå dem, i deres rette kontekst.