Sprog som håndværk

Senest havde min 8. klasse fået 18 sætninger, som skulle oversættes til tysk. Fokus var brugen af præpositioner og deres styrelse, og opgaven var forholdsvis simpel.

Alligevel viser det sig, at flere elever har brugt google translate, hvilket jeg opdager da jeg for tredje gang ser, at originalsætningen ”Har jeg mødt ham hos dig?” er oversat til ”Habe ich ihn mit dir gemacht?”

I frustration valgte jeg at ”køre” alle sætninger i gennem translate-maskineriet, og lavede en alternativ facitliste, som blev vist på klassen board.

Ud af de 18 sætninger, var der kun tre sætninger, som kunne accepteres.

De nemme løsninger

Hvordan forklarer man en flok teenagere, at de ikke må bruge denne løsning, når de er vokset op i en tid, hvor det at slå op i en ordbog i bogform er uoverskuelig? I en tid hvor man laver alt research på google, og ikke ved at tage en tur på biblioteket? I en tid hvor der findes en app til alt, og hvor det første ord i den elektroniske ordbog uden videre godtages fuldstændig ukritisk.

Selv om jeg selv er flittig bruger af apps og smarte gadgets, føles det af og til som om, man er lilleputten mod kæmpen i kampen om at give eleverne en god basisviden og redskaber i sprogfagene. Jeg vinder ikke kampen, men jeg tror på, at håndværket vil få sin "revival" om nogle årtier. Nøjagtig på samme måde, som vi nu vælger ”handmade” fremfor ”made in China”, "Custommade" fremfor masseproduktion når vi shopper tøj, sko, møbler osv.

Sprogligt håndværk

I den beskrevne situation valgte jeg at mixe humor og alvor i min gennemgang. Brugen af oversættelsesmaskiner blev sammenlignet med brugen af lommeregner, når der laves færdighedsregning.

Desuden brugte jeg håndværksmæssige metaforer, især fra gastronomiens verden, da flere af mine elever er meget interesseret i madlavning. At lære et sprog fra bunden i skrift og tale, er som at lave et måltid mad fra bunden. Hvis man på en restaurant reklamerer med lækre retter lavet af gode råvarer, nytter det ikke at man i køkkenet har ”snydt” med pulversaucer og færdigretter.

Der var meget stille i klassen efter min gennemgang, og der kunne skimtes røde ører blandt eleverne.

Gik beskeden igennem? Eller var det kun de, som allerede mestrer håndværket, der forstod budskabet? Aner det ikke, men jeg fortsætter min mission for det gode oversættelseshåndværk og velsmagende ord.