Spørgsmål om spørgsmål til prøverne.

Det sker fra tid til anden, at eleverne i løbet af prøven for svaret på nogle af for de for dem ukendte lærerspørgsmål under deres egen fremlæggelse. De har jo forberedt deres tema og problemstilling og er formentlig blevet rådet til at gå relativ bredt orienteret til opgaven.

Med udgangspunkt i sidste års prøver, gav det god mening for mig som lærer at have forberedt nogle få skyggespørgsmål, som man kan have klar, hvis eleverne svarer på spørgsmålene selv. Det er ærgerligt at skulle finde på spørgsmålene undervejs. Som bekendt har man rigeligt at holde styr på under prøven. Jo mere, der bare kører gnidningsfrit, jo bedre.

Hvor findes svarene?

Eleverne må bruge hjælpemidler og net under forberedelsen på selve prøvedagen, men særlig sidste del kan blive en ganske tidskrævende affære, hvis man ender med at træde vande i en mudret, uigennemskuelig google-sump, hvoraf man i øvrigt kun læser opslagene på første side. Jeg valgte sidste år at afgrænse søgemulighederne, hvilket jeg også afklarede med censorerne.

I både kristendom og historie havde jeg sikret mig, at svarerne kunne findes på de sider, jeg på forhånd havde aftalt med klassen. Disse sider kendte de fra undervisningen, og de var sat grundigt ind i de forskellige søgefunktioner.

Den bagvedliggende tanke var, at det er den faglige fordybelse og forståelse, der skal højnes ved prøven fremfor evnen til at søge på nettet. En kompetence, som vores elever på skolen får løbende uddannelse i, men der er et stykke vej endnu.

Jeg havde dog min tvivl i forhold til, om jeg gav mine elever for meget hjælp ved denne tilgang. Klasserne gav imidlertid eksplicit udtryk for, at det gjorde selve prøven mere overskuelig, og at de kunne koncentrere sig om at implementere deres svar i relation til deres præsentation. Jeg var godt tilfreds med det svar. Prøverne skulle gerne sende de unge mennesker afsted med et klap på skulderen fra et uddannelsessystem, der vil dem det bedste.