Speltmødre og drengerøve!

Alle tre harcelerer over deres ”pligt” til at deltage i skolens sociale arrangementer, og nedgør og problematiserer noget, der som udgangspunkt er positivt, ved at gøre det til noget negativt med den begrundelse, at det står i vejen for specielt ”fars” egen udfoldelse, når tiden skal henslæbes i samvær med 3.b´s andre totalt ligegyldige forældre – hvilken arrogance! - i stedet for at far kan bruge tiden til at udfolde sin maskulinitet ved at drøne rundt på sin mountainbike og styrke sin virilitet og sin indre machomand! Far skal frisættes! Det er åbenbart i orden, at han dyrker sine egne interesser før familielivets, det er jo også så kedeligt! Der skal være plads til ”drengerøven”; familiefaderen, der i stedet for at tage del i sine børns liv overlader ansvaret til moderen til fordel for egen selvudfoldelse. I bund og grund et egocentrisk og ansvarsløst standpunkt.

Det kan måske være en trøst, at alt har sin tid! Det er til gengæld nedgørende at betegne mødre, der tager initiativ til klassearrangementer for ” hyperaktive speltmødre”. Javist, alt kan tage overhånd, og nogle af klassens forældre er sikkert irriterende. Men hvad med selv aktivt at gøre en indsats i stedet for at opfinde problemer som ”tvangshygge” og ”kastesystemer”. Eller være ”mand nok” til at sige fra og forklare, at mor og far skal bruge tiden til at ufolde deres eget ego. Det må selv mindre børn kunne forstå! – selv om de elsker at have deres forældre med til klasseaktiviteter, optræden og udflugter eller til Luciaoptog, ikke!

Det er vigtigt, at børn oplever, at deres forældre deltager aktivt i skolegangen, såvel i den faglige som i den mere sociale del. Manglende forældrenærhed om børnenes (skole)liv har skabt mange frustrerede børn uden selvtillid. At forældrenes fravær styrker børnene, er kun en dårlig undskyldning!

Når man anskaffer sig børn, følger der pligter med, som af og til gør, at mor og far må fravælge egne interesser og styre deres sex-steroider.

At forældre ofrer store bidder af familielivet på forældregruppens alter, er noget sludder. Men overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen. At deltage i klassens sociale forældreaktiviteter 1 – 3 gange om året er netop en del af familielivet i familier med mindre børn.

Der er grund til at se positivt på de ”speltmødre”, som frivilligt bruger tid og kræfter på at arrangere sociale sammenkomster. Det er jo i virkeligheden al ære og respekt værd! Og skal man så oven i købet hånes for det! Enkelte uudholdelige eksemplarer bør ikke føre til generalisering.

Årsagen til, at man bør være glad for ”speltmødrenes” indsats, er ikke mindst, at skolen og lærernes arbejde er helt anderledes end da kronikørerne var børn. I dag har lærerne ikke tid til at arrangere sociale aktiviteter uden for skoletid, idet de er blevet reduceret til lønarbejdere med fast arbejdstid og dermed desværre afskåret fra netop de aktiviteter som skabte tillid og respekt både hos børn og forældre. Det er på denne ulykkelige baggrund at ”speltmødrene” heldigvis har taget over!

At jeg bestemt heller ikke ville bruge min tid sammen med de 3 frustrerede, hysterisk selvoptagne skribenter, er en helt anden snak! Men de ville ikke forhindre mig i at gå til mine børns klassekomsammen.